Annonce

Kan man stole på priserne
FC08-0721.jpg
Danskernes tillid til boligmarkedet ramte bunden for præcis et år siden, men er nu på højeste niveau i to år. Foto: Bee-Line
bolig En stor del af en god bolighandel handler om tillid. Tillid til sælgeren, tillid til mægleren og ikke mindst tillid til huspriserne. Sidstnævnte er nu på det højeste niveau i næsten to år.

Man skal helt ned for at kunne komme op igen. Efter mange år, hvor huspriserne kun har bevæget sig i én retning, er danskernes tillid til, at huspriserne snart vil stige nemlig vokset, og er nu på højeste niveau i to år.
Og det kan være godt nyt for boligsælgerne.
“Den psykologiske faktor har stor indflydelse så forventningerne til, hvordan boligpriserne udvikler sig, har vist sig at have en væsentlig betydning for, hvordan de rent faktisk ændrer sig. Derfor er det en glædelig nyhed, at danskernes tillid til boligpriserne, nu igen er positiv,” fortæller ejendomsmægler Martin Enemærke, Nybolig Rødovre.

Imponerende stigning
 Målingen af huspristilliden laves af Danmarks Stati- stik for Nykredit, der også har sin egen egen undersøgelse af forbrugertilliden. Huspristilliden nåede i oktober op på 7,1, hvilket er det højeste niveau siden januar 2011. Mere interessant er det imidlertid, at tallet dækker over en imponerende stigning i danskernes tillid til huspriserne siden november sidste år, hvor den faktisk ramte bunden på et niveau omkring minus 18.
“Priserne på villaer er kommet langt ned og da renten samtidig er meget lav, vil det sige, at det er forholdsvis billigt at købe nu. Det har fået flere købere på markedet og det har været med til at stabilisere priserne, som vi forventer, vil stige mellem 2 og 4 procent i løbet af det kommende år og det er rigtig godt nyt for boligsælgerne, tilføjer Martin Enemærke.

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top