Isenkram under juletræet
roedovre-isenkram_01_171212.jpg
Der er julegaveråd at hente hos Rødovre Isenkram i Rødovre Centrum. Her ses et elektrisk varmetæppe og et alternativ til den traditionelle tandtråd. Foto: Brian Poulsen
julegaver Den 24. december står for døren, og er du en af de mænd, der ikke har fået købt julegaven til fruen, får du her hjælp til mulige køb.

De fleste mænd kender nok det at stå få dage før juleaften og være rådvild over, hvad man skal købe til konen, der ikke har lavet en ønskeseddel.
Det er der råd for i Rødovre Isenkram i Rødovre Centrum, for her kan det sidste nye skrig være netop det, der havner i julegavebunken under familiens juletræ.

Elektrisk tandtråd.
Er hustruen træt af at bruge den traditionelle tandtråd, er den populære Philips AirFloss til 699,95 kr. den perfekte løsning. Det er en slags elektrisk tandtråd, der forbedrer mundhygiejnen skånsomt og effektivt.
Elektriciteten har også fundet vej til sofatæppet. Varmeplaid fra Conzept til 199,95 kr. er et lækkert tæppe med microfleece, der kan varme på selv de allerkoldeste vinteraftener.
Vi slutter gaverundturen af med varme, idet det tredje og sidste gaveråd fra isenkræmmeren er en hyggelig biobrænder fra Herstal til 199,95 kr.

Annonce

Personlig hygiejne
Har ovenstående produkter ikke interesse hos herren, fortæller Henrik Wibroe, indehaver af Rødovre Isenkram, her om de mest populære køb af mænd til deres kæreste eller kone.
“Der er stor interesse for hårtørrere og ladyshavere og generelt ting, der har med personlig pleje at gøre,” siger han midt i butikkens juletravlhed.
Er du ikke faldet for noget af ovenstående, er der stadig råd at hente i Rødovre Isenkram, hvor medarbejderne altid står klar til at vejlede dig om lige netop dine ønsker.
Om en håndfuld dage sidder vi alle om julebordet og spiser flæske- steg/and og grød og venter spændt på at åbne gaver. Så, kære mænd, ‘last call’ for julegavekøb til samleveren er søndag den 23. december.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top