Annonce


Festen der løb af sporet – 11 betjente straffes
WEB_roedovre-politistation_.jpg
Den Uafhængige Politiklagemyndighed rejser nu kritik af yderligere seks politifolk i forbindelse med den famøse politifest på Egegårdsvej i februar måned. Foto: Arkiv
politi Den Uafhængige Politiklagemyndighed rejser nu kritik af yderligere seks politifolk i forbindelse med den famøse politifest på Egegårdsvej i februar måned.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed er nu færdig med efterforskningen af en vild politifest på politistation på Egegårdsvej. I første omgang rejste Statsadvokaten, på baggrund af Den Uafhængige Politiklagemyndigheds efterforskning, straffesager mod fem politifolk for henholdsvis overtrædelse af fyrværkeriloven, embedsmisbrug og tjenesteforsømmelse. Statsadvokaten bestemte, at overtrædelserne skulle afgøres med bøder.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed er nu færdig med hele efterforskningen, og i den forbindelse rejser klagemyndigheden nu kritik af yderligere seks politifolk for deres adfærd som tjenestemænd ved festen.
Og de seks implicerede tjenestemænd kan risikere langt større straffe end et bødeforlæg. Tjenestemandslovens sanktioner kan resultere i afskedigelser.
“En gruppe af mine mænd har udvist en uacceptabel adfærd, som vi ser på med stor alvor på, udtaler politidirektør Kim Christiansen i en pressemeddelelse.

Stripper og kanonslag
 Sagerne mod de 11 betjente kommer alle i kølvandet på en vild fest, der på alle måder løb af sporet tilbage i februar måned. En specialenhed under Københavns Vestegns Politi besluttede at holde fest på politistationen, men festen udviklede sig i løbet af natten til det rene ragnarok. Betjentene affyrede beslaglagte kanonslag af, og det ‘rigtige’ politi måtte flere gange rykke ud til deres feststemte kollegaer, da flere borgere uafhængigt af hinanden, klagede over larm fra politistationen.
Efterforskningen viser nu også, at politiet ikke kun hyggede sig med alkohol i stride strømme, men også med let påkældte damer. Direktør for Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Kirsten Dyrman, fortæller nu, at festbetjentene hyrede en stripper.
“De implicerede betjente var mødt ind til tjeneste, og det er derfor uhørt, at det kan udvikle sig til en fest. Der strider mod det at være politibetjent,” forklarer Kirsten Dyrman.

Annonce

Ikke politiets værdier
 Hos Københavns Vestegns Politi er etik og moral to kodeks, som man altid arbejder ud fra, og derfor ærgrer det politidirektør Kim Christiansen, at 11 betjentes opførsel laver dybe ridser i lakken.
“Den opførsel, vi ser her, er isoleret og stik imod alt, vi står for. Det ærgrer mig, hvis det nu skal belaste hele politiets omdømme og vores mange dygtige folk, som hver dag arbejder hårdt for borgernes tryghed på Vestegnen,” siger han.
Københavns Vestegns Politi skal nu vurdere de disciplinære konsekvenser for de 11 politifolk.

1 kommentar om “Festen der løb af sporet – 11 betjente straffes”

  1. Flemming Kibsgaard siger:

    Rødovre politi påberåber sig at have ressource mangel, og nægter at bruge ressourcerne på politiefterforskninger med denne søgte begrundelse…

    Ressourceproblematikken står i et skærende kontrast til politiets prioritering af såkaldte opgaver.

    Der synes ikke at være ressourceproblemer, når politiet selv holder fest med strippere, hvor de stjal beslaglagt fyrværkeri som de smed ud af vinduet, hvor det beskadigede biler på parkeringspladsen.

    Der var heller ikke ressourceproblemer, da politiets egne festdeltagere gik til modværge med vold mod tilkaldte kollegaer, der skulle stoppe larmen og den kriminalitet der udspandt sig på Rødovre politistation.

    Vestegnens politi også kaldet Festegnens politi var ind matrikuleret til tjeneste, da de festede på samfundets regning, dermed belastede de ressource lønomkostningerne…

    Samtidigt med at de negligerer borgernes anmeldelser, med begrundelsen ressourcemangel…

    Jeg blev tvunget til at flytte til Sverige i 2006, da politiet ikke ville efterforske voldsoverfald og dødstrusler mod mig, på min daværende bopæl Birkmosevej 46 i Rødovre..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top