Fakta-røver skal i fængsel
politi-motorcykel_190911_BP.jpg
Foto: Arkiv
politi En 25-årig mand fra København skal halv- andet år i fængsel for et forsøg og et fuldbyrdet røveri i efteråret.

Den 10. oktober kl. 20.40 truede han en kasseassistent i Fakta på Fortvej med en pistol. Røveriet endte dog i en fiasko for røveren, da personalet ikke har adgang til kontanter. Den 25-årige gerningsmand slap væk, men han var på spil ni dage efter i en butik på Frederiksberg, og denne gang blev han filmet af et overvågningskamera. Politiet udsendte efterfølgende billeder af manden ud til pressen, og det gav pote. Flere borgere kunne afsløre mandens identitet, og den 22. oktober blev han anholdt.
I sidste uge faldt der så dom i sagen ved Glostrup Ret. Manden fik halvandet års ubetinget fængsel. Han overvejer at anke og er fortsat fængslet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top