Det endelige opgør med enkeballet
kendis_bar_1.jpg
Peter Birch er ny mand på Damhuskroen. I weekenden åbnede han en bar på på 1. salen, hvor han fremover vil stå bag baren sammen med andre realitystjerner. Foto: Anders Søgaard
ny bar Realitystjernerne Peter Birch og Amalie Szigethy skal fremover servere kølige drinks for festglade mennesker på Damhuskroen. I fredags åbnede 'Kendis Bar' på 1. sal på Damhuskroen.

Christian Valsted og Katrine Eriksen (praktikant)

Damhuskroen har altid været kendt som enkernes paradis, men det skal realitystjernen Peter Birch nu lave om på. Han har åbnet en ny bar på 1. salen på Damhuskroen, hvor han med vanlig charme er klar til at skylle myterne og fordommene om Damhuskroen ned med farverige drinks.
Den historiske kro har været i gennem en sand foryngelseskur i de senere år. Aldersgrænsen er blevet sænket betydeligt, og musikken spiller nu tidens toner.
Det har den unge barejer bemærket, og han er derfor ikke bange for mødet med Damhuskroens publikum.
“Selvom Damhuskroen måske ikke er det oplagte sted at åbne en bar, er jeg helt sikker på, at det bliver helt vildt fedt. Jeg er ikke i tvivl om, at vi sagtens kan lokke en masse gæster til,” siger Peter, som selv mener at der altid er en fest, hvor han er.

Annonce

Ikke uvant
 Peter Birch blev et kendt ansigt, da han i 2010 vandt realityprogrammet ‘Paradise Hotel’. Samtidig med at Peter skal køre sin nye bar på Damhuskroen, har han stadig den populære bar ‘Cheap’, som ligger på Strøget i København. ‘Cheap’ er et meget populært sted og der er ofte kø, fordi der ikke er plads til mere end 300 menne- sker. Derfor glæder Peter sig til at åbne op i nye lokaler.
“Det bliver fedt at åbne et større sted. På Damhuskroen er der plads til 1500 mennesker, så der vil gæsterne ikke til stå så meget i kø,” siger Peter, som ikke er bange for at det ældre publikum vil rynke på næsen over hans nye projekt.
“Faktisk er de ældre mennesker de vildeste. Når de først har fået lidt at drikke, er de ikke blege for at spørge efter et billede med realitytjernerne til børnebørnene. Det er meget sjovt,” griner Peter.

Sikke en fest
 ‘Kendis Bar’ åbnede i fredags til et brag af en fest. En lang række af semikendte realitystjerner ankom på den røde løber. Selv samme stjerner som løbende kommer til at stå bag baren. Hele konceptet med ‘Kendis Bar’ er nemlig, at personerne bag baren har været med i et realityprogram.
“Jeg kommer til at stå bag baren, men i andre weekender kan man møde blandt andet møde Michael Bjørnsson, Susan K og Sidney Lee,” fortæller Peter Birch, der har fået tilnavnet ‘ulven’, for hans dametække.
Og Damhuskroen og realitystjerner ligner et ægteskab med lyse fremtidsudsigter. I hvert fald blev åbningsweekenden et tilløbsstykke uden lige. Køen for at komme ind snoede sig kl. 03.00 helt ned til Damhussøen.

Stort ophav
 Bestyrer af Damhuskroen, Jesper Remmer, er ikke overraskende glad for det nye samarbejde. Han er sikker på, at man med dette tiltag endelig kan komme den sejlivede myte om enkeballer på Damhuskroen til livs.
“Jeg synes af idéen holder ellers have vi ikke startet projektet. Der bor 300.000 mennesker på Vestegnen, og med det her tilbud behøver man ikke at tage helt ind til København for at besøge en lækker natklub med god musik og kanon stemning. Det kan man her,” siger Jesper Remmer inden han tilføjer:
“Det her er det endelige opgør med myten om enkebal på Damhuskroen. Peter og Amalie er i den fuldstændig modsatte boldgade, så jeg tror det bliver rigtig godt.”

6 kommentarer om “Det endelige opgør med enkeballet”

  1. annette knudsen siger:

    Hej ville bare lige spørge er det kun for de helt unge mennesker ,eller kan vi ældre komme med ,for der er jo ikke rigtigt nogen steder for os mere har kommet der førhen men da var man jo yngre .der mangler et sted for os på 63 år men føler sig og ser ud en på 50 år venlig hilsen Annette knudsen ps håber at få et svar fra jer

  2. Mogens Lind siger:

    Jeg tror ikke der er plads til os på 60 +
    Vi havde vores dage i de gode gamle dage,
    med Enkebal og glade dage i Tivoliet.
    Kan huske Kahytten som Diskoteket vist hed.
    Først enkebal på Damhus kroen, og så ind i diskoteket
    i starten af 70erne.
    Og nu, et dødsbo

    Mogens Lind

  3. sophia siger:

    That place, Kendis bar, is the temple of the Devil, the place is saturated with demonic powers and anyone who goes there will be contaminated, We must pray a lot

  4. Kenneth siger:

    Det endelige opgør med enkeballet:

    Vor Herre Bevare Os, hvad er der nu galt med enkeballer og som også nævnt i tidligere kommentar, hvad med de ældre/gamle, vi vil uden tvivl blive frosset ud sådan et sted.

    Som der også er en der kommenterer først “Dammeren” og så¨kahytten.

    Og så skal man oven i købet “underholdes” af “kendisser” igen – Vor Herre Bevare Os – dem kan vi jo se på TV som man så, når det bliver for meget kan lukke for, men hvis man først har betalt for at komme ind i det nye Damhuskroen mister man jo pengene efter 10 minutter når man er blevet træt af de såkaldte kendisser.

    Jeg vil ikke en gang ønske held og lykke bare – Vor Herre Bevare Os.

  5. Torben siger:

    Så, så – ikke så negativ.

    Jeg tror på, at ejeren af Damhuskroen lige skal finde sit leje.

    Og så tror jeg, at de en dag genoptager enkeballene. Og det kan jo være på dage i ugen, hvor de andre skal tidligt i seng for at komme på arbejde dagen efter. Se det giver jo god udnyttelse af lokaliteterne og større omsætning.

    Hej fra Torben

  6. ola siger:

    ENKEBALL hver tirsdagsaften er jo det störste success som damhuskroen noengang har lavet
    sindssykt at siden mange år tilbage pröve med håblöse tapere
    der var riktig mange som dansset helt frem til morgenen
    ved tirsdagsball

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top