Annonce


De historiske vingesus fortsætter på Volden
rejsegilde-batterimagasinet.jpg
Det forventes, at bygningens tag vil blive lagt i løbet af vinteren, og at Batteritogsmagasinet vil stå helt færdigt til foråret. Foto: Brian Poulsen
vestvolden Vestvolden skal være en turistattraktion i verdensklasse, og i torsdags kom man et skridt nærmere, da der var rejsegilde på genopførselen af et historisk batteritogs- magasin.

I de senere år har man med små skridt vakt forhistorien til live på Vestvolden. I august 2011 blev Ejbybroen indviet, senere fik man overdraget en 100 år gammel kanon fra Statens Forsvarshistoriske Museum til Artillerimagasinet, og i efteråret blev den tidligere koldkrigsbunker, Ejbybunkeren, åbnet op for offentligheden.
Det er Rødovre Kommunes plan, at de mange hi- storiske tiltag og restaureringer skal gøre Vestvolden til en turistattraktion, der på sigt skal tiltrække turister fra hele Danmark og sågar fra det store udland.
I torsdags kom man så et skridt nærmere, da man på voldgaden holdt rejsegilde på genopførselen af et historisk batteritogs- magasin.

Fra 1800-tallet
 I forbindelse med opbygning af Vestvolden blev der anlagt jernbaneskinner, så man hurtigere kunne transportere byggematerialer til opbygningen af det store forsvarsværk af København. Senere blev der indkøbt seks batteritoge med kanoner på i Frankrig. De blev transporteret til Volden i Rødovre, hvor man samtidig opførte en remise eller et batteritogsmagasin, hvor de seks kanoner blev opbevaret.
I 1927 valgte man at pille bygningen ned, for at lade den opføre Avedørelejren i Hvidovre. I 1997 skulle batteritogsmagasinet igen rives ned, og i den forbindelse valgte Rødovre Kommune at gemme de originale tagkonstruktioner.
“Træværket har siden stået opbevaret på volden, og med hjælp fra Befæstningsprojektet blev det muligt at genopføre Batteritogsmagasinet. En stor tak skal lyde til Naturstyrelsen, Kulturstyrelsen og Real Dania,” lød det i viceborgmester Jan Kongebros (A) tale ved rejsegildet.
“Bygningen er tænkt som et råhus, der både kan bruges i forbindelse med de mange arrangementer på Vestvolden, og som pit-stop for de mange cyklister, der hver dag kører ad supercykelstien. Der vil blive etableret en cykelpumpe, mulighed for drikkevand, samt et handicaptoilet. På sigt satses der på at udlægge skinner frem til Ejbyvej, så man kan få en fornemmelse af, hvordan Vestvolden har fungeret,” fortalte han.

Annonce

Ny attraktion
 Med genopførselen af Batteritogs- magasinet får Vestvolden tilført endnu et historisk kapitel, og Jan Kongebro mener, at det vil komme lokalsamfundet til gode.
“Jeg er sikker på, at det nye skud på stammen – Batteritogsmagasinet – også vil være medvirkende til at tiltrække mange historieinteresserede. Jeg må sige at hver gang jeg har været til arrangementer her på Vestvolden, så er jeg taget herfra med en stor glæde over det store engagement og den gnist, der brænder og findes i alle jer lokale ildsjæle. Det er meget værdifuldt for vores lokalsamfund og Rødovre,” siger han.
Jobtræning. Det forventes, at bygningens tag vil blive lagt i løbet af vinteren, og at Batteritogsmagasinet vil stå helt færdigt til foråret. Det er ledige i jobtræning under Projekt Vestvolden, der står for genopførelsen.
“Omkring 25 personer har arbejdet på byggeriet, med fundamenter og klargøring af træværket. Alle har bidraget med en fantastisk indsats og projektet ville ikke kunne realiseres uden jeres store bidrag,” forklarer Jan Kongebro.

Ejbybroen

I april 2012 fik Vestvolden overdraget en 100 år gammel kanon fra Statens Forsvarshistoriske
Museum til Artillerimagasinet.

I efteråret blev koldkrigsbunkeren indviet af Kronprins Frederik. På billedet forsøger han sammen med miljøminister Ida Auken at forhindre 3. Verdenskrig. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top