Annonce

Damhus Have sendt i høring
Damhus-Torv-m-Damhus-Have-p.jpg
Projekt ‘Damhus Have’ er nu sendt i høring. Høringsfristen løber frem til februar måned næste år, og til april skal Kommunal- bestyrelsen tage stilling til den endelig vedtagelse. Foto: Presse
damhus have Kommunalbestyrelsen har godkendt forslaget om en ændring i kommuneplanen, og samtidig vendt tommelfingeren opad til et storstilet projekt der skal forvandle hele området ved Damhustorvet. Begge forslag er nu sendt i offentlig høring i otte uger.

Projekt ‘Damhus Have’ kom i sidste uge et skridt nærmere realisering, da Kommunalbestyrelsen både godkendte et forslag om ændring i kommuneplanen, og samtidig sagde ja til projekt ‘Damhus Have’ der på sigt kan blive den nye indgang til byen.
Ændringen i kommuneplanen betyder, at det fremover vil være muligt, at anvende grunden i Damhus Tivoli til en blanding af bolig og publikumsorienteret erhverv.
Ejeren af Damhus Tivoli, Tommy Wessman, kan ikke få det afdankede tivoli til at løbe rundt, og han vil derfor lade det historiske tivoli pensionere. I stedet vil han etablere rækkehuse og et 13 etagers stort punkthus med udsigt over Damhussøen. Et projekt som Kommunalbestyrelsen sendte et skridt nærmere realisering med sidste uges godkendelse. Begge forslag er nu sendt i offentlig høring i otte uger.

Alle skal høres
 Borgmester Erik Nielsen (A) gjorde det meget klart, at alle skal have mulighed for at blive hørt i sagen. Beslutningerne om fremtiden for hele området omkring Damhustorvet vil derfor ikke blive trukket ned over hovederne på borgerne.
“Det er ikke meningen, at noget skal holdes hemmeligt. Borgerne skal høres, og derfor bliver forslaget sendt i offentlig høring i otte uger,” forklarer Erik Nielsen.
Hos de Konservative håber man ligefrem på et borgermøde om sagen.
“Det er meget vigtigt, at vi ikke forhaster os i denne sag. Under alle omstændigheder bør vi involvere borgerne, også mere end vi har gjort. Derfor er det vores indstilling, at vi her i salen kan blive enige om, at det vil være rigtigst at arrangere et borgermøde om sagen,” lød det fra Kim Drejer Nielsen (C).
Høringsfristen løber frem til februar måned næste år, og til april skal Kommunalbestyrelsen tage stilling til den endelige vedtagelse.

Annonce
Kommentarer

5 kommentarer om “Damhus Have sendt i høring”

  1. Mogens Lind siger:

    Kan godt lide billedet af Damhustorvet
    Med kroen på den ene side og torvet overfor.
    En general trafikgennemføring, samt et grønt boligområde bagved,
    måske ikke et højhus.

  2. birger johansson siger:

    Jeg syntes ideen som beskrevet med torvet og grønt område
    er et godt og rigtigt , men lad endelig være med et bygge et højhus.
    Tænk på de omkring boende og området det virker slet ikke
    rigtigt, find på noget mere originalt og lad endelig være med
    at bygge i de højder.

    m.v.h .B.johansson

  3. Bjarne Petersen siger:

    Torvet skal renoveres pølsemanden skal væk og det skal være Kroen
    som skal sørge for en ordentlig cafe med mad og drikke det er de nemlig
    gode til

    Bjarne

  4. Jørgen F. M. Jensen siger:

    Jeg tilslutter mig renovering af damhustorvet m.v. Men at plaster et 13 etagers højhus op på den nuværende tivoligrund, er da helt hen i vejret , synes kommunal bestyrelsen ikke der er høje betonklodser (arkitektbæer) nok i Rødovre, er det virkelig det som skal være en del af Rødovres fremtidige varetegn? Det både være synd for damhussøn og de smukke omkring liggende villaer.

    Mvh. Jørgen

  5. Man kunne sagtens tænke sig en mindre bygning (ikke 13 etager) med Kultursted i stueetagen også med udgang til et renoveret Damhus tivoli, markedsplads, DamhusKroen, cafeer og Dueslaget.
    Det ville fungere godt og være et flot syn, når man kørte ind til Rødovre af roskideve

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top