Annonce


Bevaringsværdig bygning rives ned
pilemosevej-37__01_071212_B.jpg
Denne grund på Pilemosevej er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen, men nu kan den rives ned. Foto: Brian Poulsen
nedrivning Kommunalbestyrelsen har besluttet ikke at nedlægge forbud mod nedrivning af ejendommen Pilemosevej 37, selvom den i kommuneplanen er udpeget som bevaringsværdig.

Det diskuteres meget om Damhus Tivoli skal bevares eller ej. Mens Damhuskroen er bevaringsværdig, er tivoliet det dog ikke per definition. Men lige lidt ville det også have hjulpet modstanderne af de nye planer.
Det er nemlig ikke kun Damhus Tivoli, som Rødovres politikere er villige til at lade jævne med jorden. Selvom ejendommen på Pilemosevej 37 i Islev by er udpeget som bevaringsværdig i Rødovre Kommuneplan, har politikerne på rådhuset nemlig givet grønt lys til en nedrivning.
Nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort i perioden fra den 24. september 2012 til den 5. november 2012, og da der ikke er indkommet indsigelser eller bemærkninger til ansøgningen, har kommunalbestyrelsen godkendt den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top