Annonce

Æret være dit minde
islevgaard_05_240912_BP.jpg
Islevgaard har siden 2010 været et tilbud til psykisk sårbare borgere i Herlev og Rødovre Kommune. Den 17. december lukker akuttilbuddet. Foto: Brian Poulsen
islevgaard Brugere, pårørende og ansatte begræder lukningen af akuttilbuddet Islevgaard

Der var begravelsesstemning over hele linjen, da der i onsdags blev taget afsked med akutilbuddet Islevgaard. “Jeg har ingen stedet at gå hen den 18. december, hvis jeg får en krise,” lød det fra en af brugerne.

Af Christian Valsted

Annonce

Solen skinnede fra en skyfri himmel, da man en varm forårsdag i maj måned 2010 indviede Islevgaard. Chokoladeovertrukne jordbær strålede om kap med den let bob- lende champagne på den overdådige buffet. Det var en festdag. En dag, hvor man hyllede tværkommunalt samarbejde, og samtidig slog armene rundt om borgere i akut krise.
“Islevgaard er et fantastisk hus og et strålende udgangspunkt for at række ud til mennesker i akutte psykiske kriser,” lød det fra Rødovres borgmester Erik Nielsen i åbningstalen.
I onsdags var scenariet et helt andet. Sneen hvirvlede forvirret rundt, og de chokoladebeklædte jordbær var udskiftet med gravøl. De ansatte på Islevgaard tog sammen med brugerne af stedet, og venner af huset, afsked med det tilbud, som havde så lyse udsigter.

Forfærdeligt
Islevgaard har hele tiden været et tre-årigt udviklingsprojekt. Tilbuddet har været støttet af Socialministeriet og øvrige udgifter har været finansieret ligeligt mellem Rødovre og Herlev Kommune.
I Rødovre ønskede han at bevare stedet, men i Herlev har man prioriteret anderledes. Det betyder at Islevgaard drejer nøglen om den 17. december.
For brugerne er luknin- gen på det nærmeste ulideligt. De har nemlig ikke andre stedet at gå hen, når kriserne melder sig.
“Jeg ved ikke, hvor jeg skal gå hen, når jeg får en krise. Jeg har haft rigtig stor glæde af Islevgaard, og jeg har det forfærdeligt med at det lukker,” fortæller 22-årige Mathias sørgmodigt. Han er diagnosticeret paranoid skizofren, men i løbet af det halvandet år han har været tilknyttet Islevgaard, har han fået langt mere styr på sit liv.
“Jeg har svært ved at klare mig selv. Det er svært for mig at gå ned og handle, men på Islevgaard har jeg flyttet mig meget. Med hjælpende samtaler og overnatninger er jeg kommet igennem de værste perioder, men nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre,” fortæller han.

Reddede mit liv
32-årige Thomas er i samme situation. Som transseksuel mand har han haft svært ved at tackle livets mange udfordringer. På Islevgaard blev han med egne ord ‘lappet’ sammen, og han giver akuttilbuddet skylden for, at han i dag kan passe et fleksjob.
“Folk der så mig for to år siden kan slet ikke kende mig i dag. Islevgaard har hjulpet mig videre,” fortæller Thomas. Før han kendte til akuttilbuddet i Islev, var han med jævne mellemrum indlagt på psykiatrisk afdeling på Glostrup Hospital. Det stoppede dog efter første besøg i Islev.
“Jeg er altid blevet modtaget så hjerteligt her, og i ét tilfælde har personalet reddet mit liv. Jeg var klar til at afslutte livet, men jeg ringede til Islevgaard og de tog på akut hjemmebesøg, hvor de hjalp mig,” siger Thomas. Han ved, ligesom Mathias, heller ikke ved, hvad han fremover skal gøre, hvis han står i en situation og har brug for hjælp.
Æret være dit minde. Det var ikke kun brugerne der var frustrerede over lukningen. Skuffelsen stod malet i ansigtet på den daglige af stedet Christian Ciesla Guld.
“Det her er fremtidens tilbud for psykisk sårbare mennesker, og jeg synes vi har leveret rigtig gode resultater,” forklarede han tydeligt rørt.
Leder af det socialpsykiatriske område i Herlev Kommune, Gunner Uglebjerg, gav også Islevgaard et par ord med i graven, og han var ligeledes meget berørt af situationen.
“Projektet har været en succes, og derfor virker det meningsløst, at projektet ikke skal videreføres. Æret været mindet om Islevgaard. Skål for akuttilbuddet,” lød det i hans tale.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top