Annonce

Virkelighedens reality
carolinelangterkelsen.jpg
Caroline Lang Terkelsen frygter, at de mange realityprogrammer får hendes generation til at glemme, hvad det i virkeligheden vil sige at være ung. Foto: Privat
ungdomssiden Mediernes krav til, hvordan du skal opføre dig eller se ud, er blevet så markant, at det er nået til den grænse, hvor de unge ikke kan følge med længere.

Af Patricia Overgaard Persson

Medierne spiller en stor rolle for os unge, uden at vi egentlig ligger mærke til det. En undersøgelse fra Telia viser, at vi unge i gennemsnit bruger 17 timer i døgnet med elektroniske medier, og derfor bliver nødt til at indse, at medierne fylder en stor del af dagligdagen. Hvad enten man ser fjernsyn på sit værelse, eller uploader billeder på Instagram. Vi går alle i det skjulte og drømmer om at ligne dem fra TV, fordi de ser godt ud. Det er ikke længere acceptabelt med en dårlig hår-dag eller et par kilo ek- stra på numsen. Hvorfor skulle det også det, når dem fra TV’et altid har håret sat op til lir og en veltrænet solbrun krop?
“Dét, at man har fundet ud af, at det meste af det vi ser i reality programmerne, er opstillet og opdigtet, gør os endnu mere forvirrede med hensyn til, hvad der egentlig er sandt og hvad der er fundet på. Men de unge, der ikke kan gennemskue, at det der sker, egentlig følger en skarp drejebog, har svært ved at skelne, hvad der egentlig tilhører ungdomslivet, og kommer måske kommer derfor til at udstille sig selv,” lyder det fra den tidligere 9. klasse elev på Nyager skole, Caroline Lang Terkelsen.

Annonce

Paradise
 Caroline, som har været bekendt med reality programmer i et par år, er dog blevet klogere på, hvad der er virkelighed, og hvad der er opdigtet. Men hun husker tydeligt, at hun for et par år siden, selv hoppede i med begge ben, og troede på, at hvad der skete i reality programmerne, hørte med til det at blive teenager.
“Medierne vil have perfektion. F.eks. kunne Paradise Hotel aldrig drømme om at få en overvægtig person, til at deltage i deres program. Det påvirker de mindreårige seere, som får det indtryk af, at en tynd og veltrænet krop, er det eneste, som er acceptabelt. Man relaterer ubevidst reality programmerne til sit eget liv, hvilket er en forkert ting at gøre,” afslutter hun, og holder fast i, at reality programmerne ikke er godt for mindreårige.

Tåbeligt og uintelligent
 Der er delte meninger om, hvorvidt realityprogrammerne er gode for os. Et stigende antal unge gør oprør imod niveauet i reality-TV, da de mener, at deres generation går op i mere end sex, fest og druk. Gymnasieeleven, Martine Amalie Krogh, synes at realityserierne, gik over hendes grænse, så hun valgte at skrive et debatindlæg til Politikken.
“Underholdningsprogrammerne til min generation bliver mere og mere uintelligente og amoralske. Man kan selvfølgelig bare lade være med at se dem. Men vi er rigtig mange, der alligevel er endt med at se realityprogrammer, fordi det er dét, der er i TV til unge,” skriver Martine Amalie Krogh i hendes debatindlæg til Politikken.
Omvendt skal man efterhånden være mere end almindelig blåøjet for at være klædt på til russisk roulette med Amalie, eller drømme om at gå alene hjem med Peter. Det kunne være, man skulle indføre 3D briller til sit TV, så man kunne se realityprogrammerne fra en lidt mere ærlig side, og tage dem for hvad de er. God underholdning og intet andet. Der er jo heller ingen, der har sagt, at det er en god idé at gå ud og efterligne Robert Pattinson i et søndags blodbad.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top