Annonce


Vest for København
joey_moe.jpg
Avisens koncertanmelder, Martin Dan, kalder Joey Moe for et af de mest uudnyttede talenter på den danske musikscene, men han var langt fra begejstret for musik og lyrik, da Joey Moe spillede på Damhuskroen i lørdags. Foto: Helena Sofía í Byrgi
anmeldelse Denne artikel er kun udtryk for anmelderens holdning, ikke avisens.

Da min redaktør skrev til mig og spurgte: “Vil du anmelde Joey Moe på lørdag på Damhuskroen”, grinte jeg lidt. Jeg tænkte: Hvad fanden laver Joey Moe der? For med alt respekt for Damhuskroen, er det ikke et spillested, du spiller på, når du bør være på toppen af din karriere. Hvis vi ser på de sædvanlige optrædende, er det folk der lige skal have det sidste ud af deres karriere. Lad os bare kalde det stoppet før elefantkirkegården kalder. Var Joey Moe virkelig allerede der? Eller prøvede Damhuskroen at ændre profil?
  
Ikke provinsdisko
Jeg havde faktisk aldrig været på Damhuskroen, og jeg må ærligt sige, at det er lidt synd den har det ry den har. Fordi mens det tydeligvis er et provinsdisko, det er det, så er deres location og udseende faktisk langt bedre end deres ry. Forholdene der var langt bedre end hvad jeg havde hørt og forestillet mig, så selve spillestedet kan jeg ikke klage over. Derimod kan jeg klage over koncerten og det gør jeg. Fordi jo Joey Moe er virkelig ved at nærme sig musikkens elefantkirkegård. Og det er synd. Fordi han er måske et af de mest uudnyttede talenter på den danske musikscene. Han synger godt, performer helt fantastisk, har en rigtig god kontakt med sit publikum, så hvad er der galt? Simpelthen kvaliteten i musik og lyrik. Det er banalt, det er uinteressant, man toner nemt ud (jeg gør) og han havde to virkelig store problemer denne aften. For det første i sit solo sæt, som jeg kalder det, var det først de fem sidste sange han virkelig viste hvad han kan og hvor god han egentlig kunne være. Og det andet, han var bedst når han var sammen med opvarmningsbandet Kaliber, og faktisk det tredje problem: Kaliber var langt bedre end ham og klart aftenens store oplevelse.

Hardcore stil
Det skal han ikke skamme sig over. For Kaliber er et band, der er på vej op og kun the sky is the limit for dem. Kaliber spiller old school hiphop og formår at placere sig et sted eller direkte mixe den mere hardcore stil med den mere lyttervenlige kommercielle hiphop, og er derudover fantastiske ordsmede, der skaber gode tekster og budskaber der går rent ind. Min favoritsang af Kaliber “Vest for København” bør alle i Rødovre kunne forholde sig til, og det er heller ikke tilfældigt Joey Moe har valgt at remixe den “Øst for København”, for det er så solidt et nummer, at det er dømt til at blive et stort hit før eller siden (Vest for København). Moe lavede sin entre til scenen i en fin overgang mellem de to versioner af sangen og lød godt fordi han var sammen med Kaliber. Han gjorde ikke Kaliber bedre. De klarede sig fint uden ham, og for min skyld kunne de have spillet hele aftenen uden jeg ville have savnet Moe. Meget morsomt: Når Joey Moe spillede føltes det i store dele som trivielt provinsdisko. Da Kaliber var på… ja der var bare en anden stemning. En mere spillesteds feel.
 Aftenens konklusion:
Joey Moe store problem generelt: Nik og Jay, Burhan G og andre gør det han kan så meget bedre, og rammer for få gange plet med sine sange.
Kaliber har ikke det problem, og hvis de kan holde sig på den kurs de er nu, og fortsætte udviklingen, får Danmark endnu en stor hiphop gruppe.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top