Annonce


Damhus Tivoli lukker
Udsyn-til-Damhus-Have.jpg
Der bliver etableret nye, attraktive boliger - både rækkehuse (gadehuse) og etageboliger (et punkthus) Foto: Presse
Damhus tivoli Hvis alt går som det plejer, og det plejer det jo, lukker Damhus Tivoli. Det fremgår af kommunalbestyrelsens dagsorden for november måned, hvor politikerne sandsynligvis sender et helt nyt projekt 'Damhushave' i høring.

Damhuskroen skal renoveres, Damhustorvet skal laves om til et rigtigt torv og Damhus Tivoli rives ned.
Sådan ser nogle af hovedskitserne ud i det forslag, som ejerne af tivoliet næste tirsdag har bedst politikerne i Rødovre om at tage stilling til.
Hidtil har tivoliets skæbne været et privat anliggende, men med ansøgningen om at bygge både rækkehuse, en grøn park, en café og et punkthus i 13 etager med udsigt over Damhussøen, er diskussionen om områdets fremtid med ét blevet til et offentligt spørgsmål, og hvem ved, måske også politisk slagsmål.
Det kræver nemlig både en ændring i kommunehandlingsplanen og lokalplanen, hvis projektet, der også indeholder en forskønnende og hastighedsbegrænsende omlægning af Roskildevej, skal kunne gennemføres.
“Hidtil har tivoliets fremtid været en privat sag, men nu går Kommunen ind i behandlingen, og vi har flere krav og ønsker til dét jeg ser som indgangen til Rødovre, hvis der skal bygges om,” understreger Rødovres borgmester Erik Nielsen (A).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top