Annonce

Tæt på bøgernes verden
bib-038.jpg
I Børnehuset Islemark blev åbningen fejret med en koncert af musikerne Sille Grønberg og Palle Windfeldt, og naturligvis en masse bøger. Foto: Privat
minibibliotek Tag glæden ved at åbne en bog for første gang og gang den med 500, så har du betydningen af det nye minibibliotek i Børnehuset Islemark.

Mandag blev en god start op ugen for børnene i Børnhuset Islemark, og deres nye minibibliotek bliver en god start på livet med bøger. Med hjælp fra Rødovre Bibliotek fik institutionen nemlig en samling af gode bøger, som familierne i Islemark får mulighed for at låne med hjem. Hermed kommer biblioteket helt ud til familierne, og i en travl hverdag bliver det nemmere at få en god historie med hjem til børnene.
“Bogen er et dejligt udgangspunkt for en hyggelig stund for børn og forældre. Oplæsning giver mulighed for nærvær og samtale, og det styrket barnets sprog, ligesom vejen bliver banet for, at børnene bliver gode læsere,” forklarer Birgit Andreasen fra Rødovre Bibliotek.

Flere på vej
Der findes allerede fire minibiblioteker i Rødovre, så åbningen af minibiblioteket i Islemark er endnu et skridt på vejen mod etableringen af små biblioteker i Rødovre Kommunes daginstitutioner.

Annonce

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top