Annonce


Skylanders kommer
Skylanders-Giants-Lifestyle1.jpg
Skylanders får på lørdag sin egen butik i centeret. Der vil være konkurrencer og gaver hele dagen. Foto: Presse
verdenspremiere Rødovre Centrum får verdens første Skylanders-butik. Men kun for en kort bemærkning.

På lørdag åbner verdens første og eneste Skylandersbutik i Rødovre Centrum. Computerspillet, der kombinerer computerspil og fysiske figurer, er et kæmpe hit i hele verden, bliver dermed det første spil nogensinde, der får sin helt egen butik i Danmark. Med god grund.
Både det første spil og det nye spil ‘Skylanders Giants’ slår samtlige konkurrenter på den danske liste over bedst sælgende spil, og det lægger pres på folkene bag, forud for julen.
“Interessen er enorm. Sidste år måtte hovedparten af de danske butikker melde udsolgt af Skylanders Adventure op til jul. I år forsøger vi at følge med, men alt peger på, at Skylanders Giants er på endnu flere ønskelister i år. I gennemsnit ejer en Skylanders-spiller faktisk 11 forskellige figurer,” siger Christian Haugaard fra Activision Blizzard Danmark, der står bag Skylanders.

Åbningsbrag
Når butikken åbner i centeret vil der dagen igennem vil være events, konkurrencer, mulighed for at teste alle de forskellige figurer, få taget billeder sammen med sine yndlingsfigurer i stort format, samt goodie-bags til de første 1000 besøgende. Og det forventes at blive det helt store tilløbsstykke:
“Vi forventer et massivt ryk-ind på åbningsdagen. Erfaringer fra Skylanders-events i andre lande fortæller om kilometer-lange køer, og en decideret Skylanders-butik er jo noget helt specielt. Og så er danskerne jo noget nær de største fans af Skylanders-universet,” fortæller Christian Haugaard, der ikke var i tvivl om, at butikken skulle ligge i Rødovre.
“Vi ville gerne lægge butikken et sted, der var let tilgængeligt, lå centralt placeret og som kunne tilbyde de rette rammer. Og da Rødovre Centrum jo er Danmarks ældste butiks- center, så de har også en stærk erfaring med at håndtere det masseopbud, som vi forventer at åbningsdagen vil byde på.”

Annonce

 

1 kommentar om “Skylanders kommer”

  1. Bianca Thomsen siger:

    Vi synes,at det er flot med sådan en butik. Men vi mangler en i Sønderjylland, da det er forlangt at køre over til jer. V.h. Bianca

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top