Annonce


Skyd med skarpt på general Ladekarl
anders_ladekarl.jpg
Røde Kors generalsekretær, Anders Ladekarl besøger Rødovregaard, hvor han blandt andet vil snakke om flygtninge og frivilligt arbejde. Foto: Pia Elers
foredrag Røde Kors og Rødovre Flygtninge- og Indvandrervenner inviterer sammen med AOF Rødovre til en aften i selskab med generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl.

“De frivilliges indsats er hele omdrejningspunktet for Røde Kors. Uden dem ville vi ikke kunne hjælpe nødlidende ude i verden eller udføre vores sociale arbejde for sårbare familier i Danmark.”
Sådan siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl.
Torsdag den 15. november fra kl.19.00 til 21.30 er han inviteret til en snak om flygtninge og frivillighed på Rødovregaard af AOF, Rødovre Flygtninge- og Indvandrervenner og Røde Kors. Formanden for sidstnævntes lokalafdeling glæder sig.
“Det er som Anders Ladekarl siger altafgørende, at der er frivillige til at varetage Røde Kors mange aktiviteter. På verdensplan er der ca. 13 mio. aktive frivillige, i Danmark ca. 20.000 og i Røde Kors Rødovre ca. 130. Anders vil i sit foredrag bl.a. fortælle om de frivilliges indsats i det internationale hjælpearbejde, og hvad der er aktuelt lige nu” fortæller Bent Petterson.

Stor kapacitet
I Rødovre Flygtninge- og Indvandrervenner har man kun stor ros til overs for den indsats, som de frivillige i Røde Kors laver.
“Røde Kors er en aktiv medspiller for at bedre forholdene for flygtninge og indvandrere ikke bare i Rødovre, – men i hele verden. Derfor i vi glade for at kunne samarbejde med den lokale Røde Kors afdeling om at hive en kapacitet som Anders Ladekarl til Rødovre, siger Peter Mikkelsen, Rødovre Flygtninge- og Indvandrervenner.
Han håber, at der kommer rigtig mange til foredraget, som er gratis for alle.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top