Annonce

Røveri midt på Tårnvej
taarnvej.jpg
En 54-årig mand blev i søndags slået ned her på Tårnvej. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger i sagen. Foto: Amalie L. Pedersen
politi 54-årig mand slået ned midt på Tårnvej, da han nægtede at udlevere penge til to røvere på Tårnvej.

En 54-årig rødovreborger fik sig noget af en overraskelse, da han i søndags kl. 17.33 var på vej hjem fra indkøbstur. 100 meter fra krydset ved Knud Anchers Vej og Tæbyvej blev han passet op på åben gade af to yngre mænd. Mændene ville ikke hjælpe manden med at bære indkøbsposerne hjem, men truede derimod manden til at udlevere kontanter. Den 54-årige satte sig imidlertid til modværge, hvilket resulterede i, at de to mænd væltede ham omkuld og slog og sparkede ham flere gange i hovedet og på kroppen.

Leder efter vidner
Gerningsmændene løb herefter fra stedet ad gangstien ved Kamstrupvej. De beskrives som:
A: Mand. Tyrkisk af udseende. 19-24 år. 185 cm høj og kraftig af bygning med sort hår, som var kort i siderne og lidt længere på toppen. Iført sort hættetrøje med hvid tekst på venstre side og hvide  sneakers.
B: Mand. Udenlandsk af udseende. 16-20 år. 170 cm høj og spinkel af bygning med sort hår. Iført beige kasket med “NY” logo, rød jakke med lynlås og blanke knapper og sorte sko. Talte dansk uden accent.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til vicepolitikommissær Henrik Hougaard på tlf. 72 58 78 21, Lokalpolitiet i Hvidovre, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top