Annonce


Operation Fridag
blog1-marie.jpg
Foto: Arkiv
BLOG Som kom dagen hvor Operation Dagsværk måtte bukke under for gymnasieelevernes behov for at sove længe frem for at vise engagement i en sag, der rækker bare en smule ud over deres egen hverdag.

Det er blevet en generel holdning, at valget på OD-dagen står mellem at arbejde og at holde fri. Men at dagen ses som en fridag er egentlig en udbredt misforståelse; man har jo netop fri så man kan arbejde. Det skulle da i hvert fald være en mærkværdig prioritering fra uddannelsesinstitutionens side at give en fridag midt på ugen, for at de unge kan tage i byen på en tirsdag.

Om fravalget af Operation Dagsværk skyldes manglende information, dårlig planlægning eller blot egotripperi skal jeg personligt ikke kunne gøre mig klog på.
Men hvor er det synd, at et projekt, hvor eleverne har så meget af den selvbestemmelse, de ønsker i andre sammenhænge, ender med at blive skrottet, fordi engagementet til både planlægning af dagen og den generelle interesse for at komme ud at arbejde kan ligge på en lillefingernegl.

Annonce

Og ja, måske er jeg både hellig og idealistisk, men eftersom jeg selv arbejdede alle 3 år af min gymnasietid mener jeg egentlig, at jeg har noget at have min holdning i. Modsat de unge der blot ser dagen som en hidtil uset mulighed for at ramme hegnet en tirsdag.

Personligt kan jeg da kun håbe, at denne aflysning er en engangs forestilling. Men hvis ikke vil jeg ønske gymnasieeleverne god fornøjelse med at bruge dagen på matematikopgaver og dansk stile næste år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top