Annonce


Kom helt tæt på dronningens gobeliner
Abildgaardsalen1.jpg
Kom på gratis rundvisning på Christiansborg Slot. Billedkunstneren Bjørn Nørgaard har malet de kartoner, som gobelinerne er vævet ud fra. Gobelinserien beskriver Danmarks- og Verdenshistoriens gang. Tilmeldigen sker til AOF Foto: Presse
rundvisning Tag med på gratis rundvisning på Christiansborg Slot og oplev et stykke af Danmarkshistorien.

Bjørn Nørgaards berømte gobeliner til Dronning Margrethe var et helt årti undervejs. Det tog næsten 10 år at væve de 17 gobeliner som hænger i Riddersalen på Christiansborg Slot, men de beskriver til gengæld også Danmarks- og Verdenshistoriens gang. Lige fra vikingetiden til 2. Verdenskrig, nutiden og endda fremtiden.
De 17 vævede gobeliner var en gave til Dronning Margrethe i anledning af hendes 60 års fødselsdag i 2000. Efterfølgende overdrog hun ejendomsretten til staten ud fra ønsket om at de skal tilhøre hele den danske nation.

Rundvisning
 Søndag den 2. december kl. 10.00 har man mulighed for at studere gobelinserien på nærmeste hold, når Integrationsrådet i Rødovre, Rødovre- Flygtninge- og Indvandrervenner og AOF inviterer alle til en gratis rundvisning på Christiansborg Slot.
“På rundvisningen på Christiansborg Slot fortælles om de storslåede lokalers udsmykning, kunstværker og historie, og om, hvordan det går til når kongehuset holder gallamiddag, nytårskur og ambassadørmodtagelser. Riddersalen med gobelinerne indgår som en del af turen. Og der er mulighed for at tage fotos fra lokalerne, så deltagerne opfordres til at tage deres kamera med,” fortæller Ole Mathiasen der er medarrangør af turen.
Det er ganske nemt at komme med på den gratis rundvisning. Tilmelding sker til AOF på kontor@aof-rodovre eller på tlf. 36 48 15 99. Der er plads til 80 deltagere på rundvisningen, så derfor er tilmelding nødvendig. Det er Integrationsrådet i Rødovre, Rødovre- Flygtninge- og Indvandrervenner og AOF der sammen arrangerer og inviterer interesserede til at melde sig og deltage i rundvisningen. På dagen skal deltagerne møde ved Dronningeporten i Prins Jørgens Gård, 10 minutter før rundvisningen, og buslinje 15 kl. 9:15 fra Rødovre Centrum kører næsten lige til døren.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top