Annonce


Kæresten hævner sig
riffi_02_151112_BP.jpg
"Jeg tror ikke, min indsamling laver mirakler, men jeg vil gerne være med til at opfordre de lokale mænd til at gå til lægen og få tjekket kuglerne, " siger Riffi Haddaoui, der selv besøgte en doktor for fire måned siden. Foto: Brian Poulsen
movember 5000 kroner har Rifi Haddouis skæg skrabet sammen til kampen mod prostatakræft. Nu håber radioværten at få et af landets mest kostbare skæg. Vi hjælper ham ind i top fem i Danmark. Resten er op til jer.

“Hvis man kan gøre en forskel, så har man et ansvar til at gøre det.” Der er langt fra de intetsigende fraser den tidligere professionelle fodboldspiller sagde til pressen efter kampene i udlandet, til den alvorlige mine, som Radio Rødovres vært går rundt med i denne måned.
Ikke mindst fordi den er rammet ind af en bred bølge af dun, som kunne være en gammel østtysk tankpasser værdig.
Riffi Haddaoui er i skrivende stund den Mo-bro i Danmark, der har samlet syvendeflest penge ind, og det giver blod på tanden.
“I princippet er jeg glad for, at der bare kommer omtale, og stolt af at kunne sætte fokus på et vigtigt problem, nemlig at vi mænd går for lidt til lægen. Men når jeg nu er nået så langt takket være en indsamling i radioen, så tror jeg, at jeg gentager succesen senere på måneden, så vi kan få en
Rødovreborger helt i top,” lover Riffi Haddaoui. Han indrømmer, at den fine hårvækst ikke er blevet modtaget alt for kærkomment i det lille hjem.
“Det kilder og kradser, og så har vi snart barnedåb, så den lille nye bliver mindet om for resten af livet, hvor stor en idiot hendes far kan ligne,” siger Riffi Haddaoui og tilføjer:
“Og så tør jeg slet ikke sige til avisen, hvad min kæreste truede med at gøre som hævn.” Som undskyldning for at skrive dette, indbetaler vi i dag 2250 kroner til Riffis skæg, som vi samlede ind til festen for vores tidligere kollega Rune i fredags.

Du kan støtte Riffis indsamling på
mændmodkræft.dk.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top