Damhus Tivoli har længe været på vej mod en deroute. Det søvnige tivoli ved Damhussøen har i årevis skreget på en overhaling, men intet er der sket. Besøgstallet er ligeså skrantende som den krakelerede facade, og tidligere på året meddelte ejeren af Damhus Tivoli, Tommy Wessman, at han ikke ønskede at drive tivo- liet videre.
Forlystelserne har må- ske kørt for sidste gang i Damhus Tivoli, og det er stadig uvist om tivoliet byder velkommen til en ny sæson i 2013.
Åndehul
Sagen om Damhus Tivoli har fået arkitekt Per Godtfredsen fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur til at reagere. Han frygter, at tivoliets historiske og over 148-årige gamle karrusel vil gå tabt, hvis man vælger at rive tivoliet ned, for at gøre plads til boliger.
“Karrusellen er bevaringsværdig, idet der kun er meget få tilbage i Danmark. Karrusellen er et flot eksempel på vores kulturhistorie, hvor enkelt det kan gøres at give et barn en oplevelse,”
Han så allerhelst at tivoliet blev stående.
“At Damhus Tivoli er nedslidt er ikke nogen undskyldning for at det skal nedrives. Vi skal have respekt for vores omgivelser, ikke for at Damhus Tivoli skal blive et museum, men at vi nu skal forny og udvikle stedet til et åndehul og oplevelses-sted for alle, det er vigtigt at det findes,” lyder det fra Per Godtfredsen.
På museum
Hvis Damhus Tivoli ender med at dreje nøglen helt om, frygter Per Godtfredsen, at den historiske børnekarrusel ender på lossepladsen.
“Ejerne kan jo gøre med den hvad de vil, men jeg synes den skal ind og stå på et museum, hvis tivoliet lukker. Den har så meget historie, at det ville være synd, hvis den endte på lossepladsen,” fortæller han.
Stor affektionsværdi
Per Godtfredsen og andre med kærlighed til tivoliet behøver imidlertid ikke at frygte for karrusellens liv. Tommy Wessman forsikrer nemlig, at klenodiet for alt i verden vil blive bevaret
“Den skal ikke kastes bort over højre skulder. Den har stor affektionsværdi for os, så den vil blive bevaret, uanset hvad der sker med Damhus Tivoli,” forsikrer Tommy Wessmann.
Herliigt med Per Godtfredsens bemærkninger om Damhus Tivolis eventuelle lukning…. Det er dejlig at han har samme mening som tusindvis af andre mennesker der holder af dette herlige historiske sted.
Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur, er en paraplyorganisation under fredningsmyndighederne, de har ret til at foreslå bygninger fredet.
Dejligt positivt indlæg.
Frits Degner
Glæder mig over at Tommy Wessmann NU mener at den gamle karrusel skal bevares, når han har ladet den forfalde i alle disse år.
Taget står og rådner et sted og den er dækket med pressinger.
Karrusellen har en stor affektionsværdi, men det er da indlysende at den ikke har affektionsværdig for Tommy Wessmann.
Jeg syntes det er synd for det gamle tivoli, at der skal lukkes. Men forstår godt at det falder for tidens tand. Jeg har selv kommet der som barn, og arbejdede i 5 år som kasser i spillehallen – fra 1965. Venlig hilsen
sinklair@tdcadsl.dk