Annonce


Fagprøve med gys og gru
bo_bomuld-15.jpg
UDDANNELSE: Børnebogsforfatter Bo Bomuld læser højt fra bogen 'Døde børn børster ikke tænder' i Arnold Busck Boghandel i Rødovre Centrum. Foto: Red.
uddannelse Malou Bundgaard er ved at afslutte sin fagprøve som boghandler, og i den forbindelse inviterede hun børn og barnlige sjæle til et uhyggeligt arrangement med højtlæsning om døde børn og manglende tandhygiejne.

Til foråret kan 26-årige Malou Bundgaard kalde sig færdigudlært boghandler. Det ældgamle erhverv står ikke øverst på uddannelseslisten hos særlig mange unge, men for Malou Bundgaard er krimi-romaner, faglitteratur og prosa et forunderligt univers. Til foråret afslutter hun sin uddannelse, og i forbindelse med hendes fagprøve arrangerede hun i starten af november måned et gyserarrangement hos Arnold Busck Boghandel i Rødovre Centrum.
“Når jeg er færdigudlært skal jeg kunne drive en boghandel med planlægning af arrangementer og alt hvad der ellers hører med,” fortæller Malou, der derfor havde inviteret børneforfatter Bo Bomuld ud i butikken til højtlæsning.

Børster ikke tænder
Bo Bomuld læste højt fra sin nye gyser-børnebog ‘Døde børn børster ikke tænder’ i mens børn og barnlige sjæle gnaskede sig igennem de gratis slikposer.
“Jeg troede kun at børnene ville være interesseret i slikken, da det skulle fungere som lokkemad, men børnene brændte også for fortællingen,” fortæller Malou Bundgaard med et smil.

Annonce

Børn skal læse
Og det er bestemt ikke noget tilfælde, at Malou netop havde valgt at fokusere på børnebøger.
“Jeg har lært rigtig meget børnelitteratur op til min fagprøve, så det er jeg ved at være en lille smule træt af,” griner Malou.
Bøger til børn er som oftest fyldt med farverige illustrationer, og spændende historier. Det er dog ikke bøger der fylder mest på børneværelserne. Computerspil, tegnefilm og Apps til telefonen hitter i langt større grad, og det ærgrer Malou. Hun tror, at højtlæsningsarrangementer kan være vejen frem i kampen for at gøre bøger interessante for børn og unge.
“Man kan få nogle helt særlige oplevelse med en bog, og der er rigtig mange gode bøger til børn og unge,” slutter hun.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top