Annonce


En tur i tidsmaskinen
viften.jpg
Tøsedrengenes to sangerinder, Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen præsenterer alle Tøsedrengenes største hits live for første gang siden 80'erne. Foto: Presse
musik Deres legendariske sange er for længst blevet udødeliggjorte. Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fra Tøsedrengene tager publikum tilbage i tiden, og spiller alle de store 80'er hits i Viften.

I 80’erne sang alle med på Tøsedrengenes store hits ‘Sig du kan li’ mig’, ‘Indianer’ og ‘Ud under åben himmel’.
Det populære danske band turnerede land og rige rundt, men det hele sluttede i 1986, da bandte valgte at opløse sig selv. Gruppen har sidenhen kun optrådt én enkelt gang, men nu har man igen mulighed for at høre lyden af nostalgi. Tøsedrengenes to sangerinder, Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen, præsenterer alle Tøsedrengenes største hits live for første gang siden 80’erne.
“Det er skarptskårne pophits, med mundrette og indtagende tekster, sangbare melodier, og en stærk, rytmisk nerve. For første gang siden 80’erne kan man nu opleve en hel koncert med orkesterets allerstørste sange i en helhed,” lyder det fra Viftens John Frobøse.

Tilbage i tiden
 Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen kommer ikke til at stå alene på scenen. De to kvinder har været ude og håndplukke et hold musikere, der kan få et dansegulv til eksplodere, og samtidig evner at lytte sig ind til sangenes kerne, og forløse dem med al den respekt, der er påkrævet.
I spidsen for bandet står Anne Dortes Michelsens bror: Mads Michelsen (tidligere trommeslager og percussionist i Gnags) og med sig har han Jon Grundtvig på trommer og Henrik Møller på bas.
Billetter kan købes via viften.dk

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top