Ekstremt fed studievært
henrik-duer_01_061112_BP1.jpg
Henrik Duer, der her demonstrerer armløft for fotografen, er vant til at hive andre op som studievært i programmet ‘Ekstremt fed’. Foto: Brian Poulsen
alt for fed Jeg har gennem min tid, som personlig træner og diætist mødt mange mennesker, som rigtig gerne vil tabe sig. Jeg har hjulpet mange af med de overflødige kilo. Alligevel bliver jeg målløs, når jeg ser programmet ”Ekstrem fed” på TV3, hvor der ikke kun er tale om 10 kg overvægt, men i nogle tilfælde over 100 kilo og endda mere. Jeg har siden programmets start haft rigtig stor respekt for manden bag programmet, Henrik Duer.

”Ekstremt fed” er titlen på programmet og tilføjer man personlighed efterfølgende, så ender man med en titel, som passer godt på Henrik. Ekstrem ’fed’ personlighed.
Han er gift, har to børn og så bor han i Rødovre. Han har et flot CV og er oprigtigt interesseret i de personer han arbejder med. Han har egen virksomhed, og så er han i gang med at udvikle et nyt koncept, hvor man kan få hjælp til vægttab til en fornuftig pris.

Værtsrollen kom meget pludseligt
 Henrik fik tre dage til at beslutte om han ville være vært på TV3 og endte med at sige ja. ”Derfra gik det utrolig stærkt. Jeg blev castet søndag, og tirsdag fik jeg et opkald om at jeg havde fået jobbet,” fortæller Henrik
”Ja så startede jeg torsdag, med et kamera i nakken uden erfaring eller nogle prøvefilmninger, så man kan roligt sige at jeg blev kastet ud i det,” tilføjer han smågrinene.
Kastet ud i det eller ej, så er Henrik dygtig til det han laver og han er oprigtigt passioneret. Han hjælper hver enkelt deltager i et år, som på TV er redigeret ned til 43 minutters sendetid. ”At få et job, hvor jeg har mulighed for at hjælpe folk i et helt år, er et drømmescenarie. Der findes ikke andre tiltag eller koncepter, hvor man får mulighed for at følge en person så tæt, i så lang tid” siger Henrik og tilføjer, at han samtidig er glad for at kunne hjælpe nogen, som ikke uden for TV ville have råd til en personlig træner i et helt år.

Annonce

Henrik gør en forskel
 Som vært på ”Ekstrem fed” er det Henrik selv der modtager mails fra personer, der ønsker at deltage i programmet. Han får dagligt mails med bedende tekster, der vil få de fleste hjerter til at bløde. Ud fra alle disse mails finder han de personer, som får en chance og ’vinder’ et helt år sammen med ham.
”9 ud af 10 af de henvendelser jeg får, må jeg skuffe,” siger Henrik og viser mig nogle af de mails han har modtaget.
Ingen stjernenykker. Jeg blev både rørt og overvældet af de mails jeg så, hvor folk nærmest ligger på knæ og beder om hans hjælp. Henrik har ikke fået stjernenykker og skriver personligt tilbage til alle dem der skriver til ham, hvilket er rigtig vigtigt for ham.
”Det er ikke nemt at sortere i folk, og specielt ikke når de virkelig ønsker min hjælp. Jeg gør meget ud af at skrive tilbage til alle, som har brugt tid på at skrive til mig. Desværre kan jeg bare ikke hjælpe alle,” fortæller Henrik, mens han finder en mail frem fra en fyr, som Henrik ikke kunne sortere fra. Han skrev til Henrik da han vejede 273 kg og fortæller i sin mail, at hans læge har sagt, at han med den vægt, ikke vil leve længe. Jeg blev rørt da jeg så mailen og samtidig tænkte jeg, at det var noget af et projekt. Fyren skal jo næsten tabe 200 kg. Men det skræmmer ikke Henrik, for han hjælper fyren helt frivilligt og uden om TV3. Han bruger sin fritid på at besøge ham på Fyn, og har ofte telefon- og mailkontakt med ham uden at få penge for det.
Henrik er ikke kun engageret i værtsrollen, men oprigtigt interesseret i at gøre en forskel, det viser han tydeligt i dette projekt.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top