Annonce


Det er ikke kun for skæg
movember_redaktionen.jpg
På redaktionen er vi startet november måned med at give ansigtet det glatte lag. Nu går vi direkte efter halv pris til den store fest i Viften på fredag. Foto: Brian Poulsen
movember Vis mig dit skæg, og jeg skal sige hvem du er. Månedens Mission i november sætter fokus på mænds sundhed og den store Movember kampagne. Send os et billede af dit 'Mo' og vær med til at gøre opmærksom på sagen, og deltag i lodtræknin- gen om flotte præmier.

Hver dag rammes 44 mænd af kræft i Danmark. Derfor er det heller ikke kun for skæg, når mænd udsætter deres udseende for en Bundesliga-makeover og gror overskæg i november måned. På avisen er vi for længst grebet af det gode budskab, og melder os i rækken af mænd, der hver dag leder efter nye dun på overlæben.
Andre har dog bedre vækstmuligheder end den unge redaktion. Hvordan De klarer det, kan du se på movember.dk. Her kan du også følge vores kamp, og læse mange små personlige historier om, hvorfor mænd over hele verden forvandler sig til levende reklamesøjler i denne måned.
Vi håber, at I derude vil være med til at sætte fokus på prostatakræft, og mænds sundhed ved at sende et billede af jeres Mo, som skægget på overlæben kaldes.

Fokus på sundhed
Så kan det være at andre bliver inspireret til at deltage i kampagnen, eller måske bare får lyst til at gå en tur til lægen, som vores nye sundhedsekspert Julie, så rammende foreslår i denne uges avis.
Næste uge går vi endnu tættere på mænds sundhed, og vi ser på nogle af de områder, hvor mænd i Rødovre er særligt udsatte, sammenlignet med mænd andre steder, og kvinder i det hele taget.

Annonce

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top