Annonce


Der er stadig love i Love Shop
Loveshop12.jpg
Jens Unmack stod alene tilbage, men i stedet for at trække stikket og fokusere på sin solokarriere, besluttede han i samråd med sin keyboardspiller og producer Mikkel Damgaard at tage udfordingen op og fortsætte Love Shop. Foto: Presse
MUSIK Henrik Halls alt for tidlige død har ikke taget livet af Love Shop. Det sidste oprindelige medlem af bandet, Jens Unmack, har færdiggjort det nye Love Shop-album 'Skandinavisk Lyst'. Hør Loveshop anno 2012 i Viften på fredag.

Det danske popband Love Shop blev dannet i 1986 af Hilmer Hassig og Jens Unmack. Henrik Hall blev en del af besætningen i 1991 og helt frem til hans død i 2011 udgjorde han sammen med Jens Unmack den musikalske sjæl i bandet.

Fortsætter
Henrik Hall døde i 2011 efter længere tids kræftsygdom. Han blev 62 år. Love Shops fremtid ser dog stadig lys ud. Det sidste oprindelige medlem af bandet, Jens Unmack, har sammen med produceren Mikkel Damgaard færdiggjort det nye Love Shop-album ‘Skandinavisk Lyst’ der udkom 15. oktober. Albummet har allerede markeret sig som en af de væsentligste udgivelser i år og høstet fornemme anmeldelser.
“Love Shop er sin helt egen og har en ganske særlige skæbne i dansk rock.
To tredjedele af bandets grundlæggere – mundharpevirtousen og sangeren Henrik Hall og guitaristen og produceren Hilmer Hassig – er desværre ikke mere, men alligevel står bandet så smukt og stærkt som nogensinde og altid med de to som usynlige medspillere ved koncerterne,” lyder det fra Viftens daglige leder, John Frobøse.     
Oplev Love Shop live i Viften fredag den 9.         november kl. 20.30.

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top