Annonce


De 10 bud
uland_01_201112_BP.jpg
Der er ikke noget, der kan gøre din teenager mere forlegen, end at blive kaldt skatterbasse foran vennerne. Foto: Brian Poulsen
ungdomssiden Hvis du, som forælder nogle gange (eller hele tiden) ikke forstå en brik af `teenanger- verdenen`, og hele tiden gør eller siger det forkerte, får du her nogle af `reglerne` leveret på et sølvfad.

Af Amalie L. Pedersen

Du behøver ikke at ringe 112 næste gang dit snart voksne barn, smækker med døren og kalder dig for en *?¤%¤#¤%&&¤%#%. Her er førstehjælpen til forældre med teenagere.

Annonce

1) Først og fremmest. Og det her er vigtigt, det er derfor, det hedder punkt nummer 1! Teenagere er ikke små børn, men heller ikke voksne. Men….for Guds skyld behandl dem ikke som små børn.

2) “Nååååå lille skatterbasse…” Okay, vi spoler lige tilbage. Dén fungerer ikke mere, og især ikke offentligt. Måske vil du gerne have, at dit barn stadigvæk er din lille pusling, men fakta er, at de er ikke små længere… desværre. Bare husk, de kan godt være dit lille barn inde i dit hoved, men sig ikke sætninger højt som indeholder: lille, pus, skatterbasse eller andre ord, der kan få det røde frem i kinderne på enhver fremadstormende yndling.

3) “Yolo” og udtryk som det fungerer ikke. Du er ikke længere selv ung, du er ikke dit barns ven eller veninde, og hvis du bruger udtryk som dét til dine kollegaer, så snak ikke til dit barn, som om det var en kollega. Tro mig, brug bare ikke de udtryk. `Vi` unge teenagere har det alligevel med at ødelægge dem.
 
4) Læg mærke til noget. Jeg siger teenager eller ung. IKKE barn, og du kan ikke sige teenager, hvis du bruger det i forbindelse med, at vi er sure. U-N-G hold dig til det, det fortrækker de fleste.

5) Nu får I et råd, ikke så meget en regel. Der er (som I sikkert allerede har lagt mærke til) en hårfin balance mellem, hvornår I kan sige hvad, og hvad I må sige, og hvad I ikke må sige. Fornem situationen. Det er ikke altid lige nemt må jeg indrømme. Hvis han/hun er sur eller ked af det, så lad vær med at pylre om dem, vær der for dem! I kan sagtens forkæle dem, hvis de er kede af det, men overdriv ikke! Jeg vil helt klart sige, at det er vigtigere at kunne have en at snakke med, i forhold til en som kun kan sige det med chokolade og nye, dyre ting.

6) Afbryd ikke! Jeg ved godt, at I tror at I er meget klogere, og har laaaaaang livserfaring. Det har I også, ikke nødvendigvis gode, men I har prøvet nogle af livets prøvelser. Et friskt syn på tingene kan faktisk godt være godt. Hvis `vi` ikke får mulighed for at få sagt noget, eller der er ingen der lytter, kommer I og Jeres børn ingen vegne. Så lyt! Vi vil faktisk også godt lytte. Ikke altid måske, men nogle gange, og vi vil også fortælle og vise vores holdninger og argumentere.

7) Lad være med at kommentere jeres børns tøj negativt, hvis de godt vil stikke ud. De har den stil de har. Tro mig, de har sikkert allerede fået kommentarer for det før, så I behøver ikke. Støt op omkring det at være anderledes, og vis, at det er okay ikke at være som alle andre. Findes der overhovedet sådan et begreb?

8) Jeg ved, at I elsker at fortælle historier om da vi var små, eller for den sags skyld fortælle om noget vi gjorde forleden dag, men prøv at holde jer lidt tilbage, der sidder en i den anden ende af bordet med    knaldrøde kinder. Vi fortæller heller ikke alle jeres venner om jeres pinlige historier vel.

9) Lad vær med at indlede en samtale om sex, hvis vi ikke selv har bragt det op, det ender bare i en meget, meget akavet samtale.

10) Jeg ved, at I fortrækker at beskytte os døgnet rundt, men vi skal altså lære at stå på egne ben, og lære at klare os selv. Lad nu os unge selv prøve. Hvis I ikke lader dem stå på egne ben, ender de med at bo hos jer for evigt (okay måske ikke for evigt), og det ønsker I ikke, vel?

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top