Annonce

‘Damhus Have’ falder ikke i god jord på Facebook
Udsyn-til-Damhus-Have1.jpg
Området, hvor Damhus Tivoli ligger i dag, bliver åbnet op ud til Damhussøen. Det betyder, at Rødovre får en ny, grøn park med offentlig adgang. Kommunen har lagt stor vægt på, at der skal være offentlig adgang i det naturskønne område, som i dag er lukket for adgang. Der bliver etableret nye, attraktive boliger - både rækkehuse (gadehuse) og etageboliger. Foto: Presse
damhus have Damhus Tivoli skal forvandles til en offentlig park med café, rækkehuse ned til søen og et punkthus i 13 etager. Projektet bliver en ny indgang til Rødovre, men de nye idéer huer ikke brugerne af avisens Facebook-side. Her klynger mange sig stadig til håbet om en fremtid for det gamle tivoli.

Moderne arkitektur og grønne arealer skal forvandle området omkring Damhustorvet, og i særdeleshed det ramponerede Damhus Tivoli, til en ny og langt mere moderne indgang til Rødovre Kommune. Kommunalbestyrelsen tog i går aftes stilling til den fremlagte projektering, som bærer navnet ‘Damhus Have’. Her blev projektet med stor sandsynlighed sendt i høring, hvilket samtidig sender endnu et søm i tivoliets ligkiste.

Sådan noget ragelse
 Projektet er tegnet af Tegnestuen Vandkunsten, men moderne arkitektur og grønne arealer har ikke fået begejstringen til at stige på Rødovre Lokal Nyts Facebookside. Her går bølgerne højt, og en bevarelse af Damhus Tivoli synes stadig at være et stort ønske hos mange.
“Hvor er der ærgerligt at ødelægge et sted med så mange minder med sådan noget ragelse,” lyder det fra Signe Amalie Midtgaard Rasmussen. Og hun er ikke alene.
“Først højhusene og nu Damhus Tivoli – hvad bliver det næste mon. Det er sgú trist at Erik Nielsen og andre med indflydelse lader dette ske – Damhus Tivoli burde i stedet fredes som et klenodie,” skriver Lillian Klarskov Simmelhack.
Hvad mener du? Deltag i debatten om fremtidsplanerne for området omkring Damhustorvet på rnn.dk eller fanebladet ‘Debat’ eller send et læserbrev til avisens redaktør André Bentsen på andre@rnn.dk

Annonce
Kommentarer

4 kommentarer om “‘Damhus Have’ falder ikke i god jord på Facebook”

  1. Steen Petersen siger:

    Giv Damhus Tivoli en chance – flere tusinde borgere kæmper /ønsker det det bevaret.
    Damhus Tivoli skal bestå men gerne med cafe og udsyn over Damhus-søen. Jeg kender mange der vil genre skyde penge i Damhus Tivoli f.eks via folkeaktier.
    Fjernes den lille søde perle hvor folk kan hygge uden mange penge på lommen kan tabet aldrig erstattes. SLAP AF Erik Nielsen du har smadret nok i år – 2 højhuse er smadret til trods for at Teknologik Institut konkluderede at de overholdt gældende regler og at der ikke var fare for sammenstyrtning. Godt 5.000 mennesker har via håndskrevne underskrifter eller via face-book tilkedegivet at Damhus Tivoli skal bevares. Giv det en chance nu hvor der også findes en forening der rejser penge til at overtage stedet. Hilsen os fra Rødovre

  2. Rune Nielsen siger:

    Danhus Tivoli og den tilhørede restaurant har været en god forretning indtil lejen for restauranten for nogle år siden pludeselig blev tredoblet hvorefter restauranten flyttede. Men det hele kan blive en succes med en ny ejer – den nye forening som søger at købe Tivoliet. Måske et højhus med CAFE kan klemmes ind der hvor duebanen engang lå eller på parkeringspladsen bag Damhus Tivoli. Den gamle karrusel kunne evt. flyttes til midt i haven. Det kunne bidrage til mere aktivitet i Tivoliet – hvor der også er loppe marked.
    Ergo Damhus Tivoli ja – for altd – og højhus ja tak også hvis det kan klemmes ind.

  3. Bjarne Olsen siger:

    Nu har godt 5000 mennesker tilkendegivet at stedet skal bevares – så er der vel ikke mere at sige til den sag og jeg er uhyre enig. Bjarne fra Rødovre.

  4. Tina Jensen siger:

    Selvfølgelig vil vi ikke af med Damhus Tivoli Perlen – men vi vil have sat stedet i stand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top