Annonce

Bagmænd risikerer flere års fængsel
nyholms-alle-25_10_021112_B.jpg
Politiet beslaglagde papir, dokumenter og et større kontant beløb under ransagningen i denne bygning. Foto: Brian Poulsen
politi Task Force Øst skal nu i gang med at gennemgå bevismaterialet mod de fængslede og sigtede i sagen og millionsvindlen på Nyholms Allé. De to hovedbagmænd risikerer op til tre års fængsel.

Civilklædte betjente fra politiets særlige bandeenhed, Task Force Øst, slog i forrige uge klørene i en virksomhed i industrikvarteret på Nyholms Allé.
Politiet har fængslet to mænd, som er hovedmændene bag det omfattende skattesvig, mens fire andre personer er sigtede i sagen.
Firmaet har været i politiets søgelys længe der er sigtet for omfattende millionsvindel, og politifuldmægtig Andreas Kjærulff fortæller at de to fængslede i sagen kan få op til tre års fængsel, mens de fire andre sigtede i sagen også kan forvente lange straffe.
“Vi er i gang med at gennemgå bevismaterialet, og vi skal også have afhørt flere vidner,” fortæller han.
Sort arbejde. Task Force Øst slog til mod flere virksomheder på Sjælland i en koordineret indsats. Bagmændene har løbende skiftet adresse, men det var i Rødovre, at politiets fik sat en stopper for deres lyssky arbejdsmetoder.
“Firmaet har rådet over et stort antal personer, som blev sendt ud på arbejdsopgaver på bl.a. byggepladser,” fortæller Andreas Kjærulff.
Det er der som udgangspunkt intet ulovligt i. De op mod 100 ansatte blev imidlertid ikke aflønnet helt efter bogen.
“De blev aflønnet sort. Vi kan se, at virksomheden har haft en meget stor omsætning på ikke under 16 millioner kroner, og på et tidspunkt modtog vi en hvidvaskningsindberetning fra en bank, der fandt det mistænkeligt, at firmaet hævede meget store kontante beløb.
Politiets har været på sporet af virksomheden i en længere periode, og politiet vurderer at de nu fængslede bagmænd har unddraget det offentlige moms, kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag for et beløb af ikke under 35 mio. kr.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top