Annonce

Årets sidste 2610-Pris
2610-prisen Den 21. december er sidste frist for nominering af Rødovreborgere til 2610-Prisen i 2012. Prisen som gives til personer, der gør en forskel for andre.

En buschauffør, der fortæller en vittighed, en nabo, der klipper hækken, eller en besøgsven, der lyser op i hverdagen.
Vinderen af 2610-Prisen er ikke et bestemt slags menneske, men en person, som gør dit liv rigere. Og vi skriver dit, fordi det er dig, der skal indstille ham eller hende for den forskel De har gjort.
Det kan være et smil, en hjælpende hånd, eller en god gerning af den slags, der virkelig gør en forskel. Det er meget forskelligt, hvad der gør mennesker rigere. For nogen kan det være at få hjælp med indkøbene, for andre et godt råd, eller en god behandling i en svær situation. Uanset, hvordan dit liv er blevet gjort rigere af en anden, synes vi det er synd. Ikke, at vedkommende har øget din livskvalitet, men at det skal forblive en sag mellem jer to. Hver dag findes der nemlig borgere i Rødovre, som med deres overskud og måde at være på, er med til at gøre livet rigere for dig, mig og hele byen.
Det hylder vi hvert kvartal, når vi sammen med Arbejdernes Landsbank på Tårnvej uddeler 2610 Prisen til en person, som uden henblik på egen vinding, har gjort et andet menneske rigere.

FAKTA:

Annonce

Har du en kandidat til 2610-Prisen så skynd dig at sende en E-mail til andre@rnn.dk med kandidatens navn og en kort begrundelse for din nominering. Vinderen af 2610-Prisen modtager 2610 kroner, som forhåbentlig kan være med til at gøre ham eller hende lidt rigere selv.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top