Annonce


Vi skal bade i hinandens kulturer
Billede1.jpg
Erik Clausen gav også inspiration. Foto: Presse
kulturkamp "Styrken skal findes i mangfoldigheden." Sådan lød et af hovedbudskaberne, da en storstilet kulturkonference på Arken i lørdags satte Vestegnens muligheder for at skabe vækst med en kulturel satsning på dagsordenen.

Vestegnen er bedre end dens ry, men kommunerne skal være bedre til at kommunikere dette ud til omverdenen. Den kulturelle formulering, der dækker over et reelt ønske om at fremme kulturen og bruge den til at skabe ny vækst, var til at tage fat på, da 150 personer fra otte kommuner i lørdags skulle finde løsninger til, hvordan Vestegnens kulturelle mangfoldighed kunne blive vist frem.
“Vi skal bade i hinandens kulturer”, sagde Wonderful Copenhagens bestyrelsesformand Michael Metz Mørch, da også, da han behændigt opridsede nogle af de største udfordringer, som forsamlingen stod overfor.

Elfenbenstårn. Indtil da var Arkens eksotiske kunstværker det eneste vidnesbyrd om, at der også boede andet end halvgamle danske politikere og en lige så halvelitær elite på Vestegnen. På trods af, at det med Metz Mørchs ord, netop er Vestegnens mangfoldighed, der kan give en stærk sammenhængskraft på tværs af kommunegrænserne, og som allerede rummer mange sociale fællesskaber, der kan styrkes og bygges videre på gennem dialog og netværk.
Det kræver dog, at man holder op med at forherlige sig selv foran spejlet, og begynder at kigge ud på den virkelighed, der findes uden for det kulturelle elfenbenstårn.
I de følgende workshops blev der heldigvis også hurtigt enighed om, at det ikke må blive et elitært projekt. Kulturen skal være for alle – og brugerindflydelse er alfa og omega for at skabe ejerskab og lokal forankring hos borgerne.

Annonce

Kulturuge som flagskib
Vestegnens Kulturinvesteringsråd stod bag konferencen, hvis formål blandt andet var at kickstarte arbejdet med Vestegnens Kulturuge i uge 37, 2013. Kulturugen er flagskibet for projektet og bliver en årligt tilbagevendende kulturbegivenhed. Det blev markeret ved at udskrive en konkurrence for et nyt logo, som ikke kun skal være symbol for den fælles kulturuge, men også for alle de andre aktiviteter, der sættes i gang hen over året.
“Vi skal sigte højt – det her skal blive noget mere og noget større end bare en festuge. Vi må endelig ikke glemme euforien og begejstringen,” siger Vallensbæks borgmester Henrik Rasmussen, der også er næstformand for Vestegnens Kulturinvesteringsråd.
Om vi kommer til at opleve verdens længste gademaleri langs Roskildevej eller andre spændende forslag, afhænger sandsynligvis af, om det lykkes for Kulturinvesteringsrådet at følge Metz Mørchs råd om at bade i hinandens kulturer.
Konferencen i lørdags var der dog ikke meget fællesbad over.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top