Annonce


Venstre må have fået liggesår
Blogindlæg - Det politiske ringhjørne Da jeg var en lille dreng havde jeg en hængekøje i vores have. Jeg elskede den hængekøje. Den var behagelig at ligge i, kunne svinge frem og tilbage og var super sjov at lege i. Men der var en lille ulempe.

Hvis jeg lå i den for længe fik jeg strækmærker og de tynde tråde lavede afmærkning.

Når jeg sammenligner mine oplevelser med den politiske situation som vi oplever lokalet og nationalt kan jeg ikke undgå at tænke, at det må begynde at gøre ondt at ligge i den hængekøje for Venstre. Det er som om Venstre aldrig kom tilbage fra juleferien sidste år. Lokale har vi samme problem. Venstre har effektivt undgået alle tænkelige udmeldinger der kan kædes sammen med ansvarlighed for de udfordringer som vi står overfor, og årets budgetforlig var ikke nogen undtagelse.

Annonce

Mens et stort flertal valgte at styrke Rødovres profil, folkeskole og miljø valgte venstre at stå udenfor og komme med urealistiske forslag.
Et af venstres glansnumre var at afsætte 5.000.000 kr. til straks-aktivering af kontakthjælpemodtagere med problemer der gør at
de ikke kan varetage et arbejde pt. En underlig mistænkeliggørelse af det arbejde der laves i vores Jobcenter.

Ligeledes er der langt imellem partiets ønsker om at bidrage til løsningerne som Rødovre står overfor. Hvis vi havde godkendt alle de
forslag som venstre havde stillet, havde vi stået med et kæmpe underskud på budgettet.

Min opfordring lyder at venstre skal se at komme ud af hullerne og fortælle om deres model for at få Danmark og Rødovre godt videre. I
øjeblikket virker det som om at deres strategi er at give gaver ud, uden at fortælle hvornår regningen skal betale. En politik som vi
kender fra 00´erne, og ja – i dag ved vi godt hvornår regningen kommer, og hvad det koster.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top