Annonce

stenalder-kost!
Chrummer_frugt.jpg
Foto: Sille Olesen
chrumme Jeg gik forbi min unge kollegas bord forleden, og der lå der en bog med titlen ”Stenalder-Kost”..

Nu kan min unge kollega godt lide ældre kvinder, men lige frem at købe en bog for at lærer, hvordan man scorer en gammel ”kost”, synes jeg var lige i overkanten. Men det vidste sig, at bogen handlede om mad fra stenalderen.
Nu kan man næsten ikke slå op i en avis, uden at blive bomberet, om det fantastiske ved at spise stenalder mad. Man skal faktisk ikke gøre andet end at spise kød og grøntsager. Så taber man sig og efter sigende får man mere energi, sover bedre UDEN at snorke og får en pænere hud..
Masser af mænd er hoppet på kuren, fordi den er simpel. Æd kød og tab dig.
Du finder normalt ikke et eneste mandeblad med en eneste artikel om slankekure for mænd. Ikke, at vi ikke ved vi er fede, men vi gider bare ikke gøre noget ved det før vi vejer 150 kilo. SÅ går vi på slankekur. Og den eneste slankekur mænd kender er, at få opereret mavesækken mindre, bortopereret den overflødige hud og to nye knæ. Så er vi klar til at æde igen. OK, jeg har hørt om mænd på 140 kilo som er gået på kur, men det har så været fedtsugning.
Det er også kun mænd som kan gå rundt med en t-shirt med teksten ”Stol aldrig på en mand under 100 kilo”. Det er de færre-ste kvinder som ville reklamere lige netop med den tekst. De ville skrive det omvendt ”Stol aldrig på en kvinde UNDER 59.5 kilo. Hun er sikkert heller ikke kun 29 år og hendes bryster er sikkert også falske” – Ja, det ville kræve en meget stor t-shirt – eller meget små bogstaver.
Jeg talte så med min unge kollega om dette ny mande-fænomen, som jeg selvfølgelig ikke forstod. Han forklarede mig, at det handlede om at spise det, der fandtes i stenalderen og INTET andet. Ikke noget med sukker, tilsætningsstoffer, brød, kartofler, ris eller andet nymodens pjat. Se DET er sundt.
Sundt? Mænd i stenalderen havde en gennemsnitlig levealder på 25 år og havde hår på ryggen og slæbte armene hen ad jorden. I dag er levealderen dog alligevel oppe på 74 og vi går rimeligt oprejst. Måske var det netop stenalder-kosten, som tog livet af dem?
Er der overhovedet nogen som har undersøgt, om det ikke er konserveringsstofferne, som holder os i live længere? I stedet for vitaminpiller, skulle man ikke begynde at lave piller med E200 i og 3-doble vores levealder. Et æble holder i hvert fald 3 gange så længe efter et ordentlig blæs af E-200, så hvorfor skulle vi ikke?
Eller måske skulle man smøre sig ind i salt og blive lagt i en dåse. Måske ikke det sjoveste liv. Men hvis man ligger sammen med en masse ”sild” i tønden, så skulle man vel kunne underholde sig.
Jeg ville ikke hoppe på en stenalder-kost-slankekur. Jeg ville gå længere tilbage i tiden. Helt tilbage til den tid, hvor grøntsager ikke var opfundet, men kun kød. Selv det mindste blad rucola-salat kan ødelægge den saftigste bøf.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top