Annonce

Rødovres erhvervsklima nummer 91 i Danmark
skilte-islevdalvej_111007_B.jpg

I Rødovre åbner der nye virksomheder som aldrig før.

Dansk Industri vender tommelfingeren nedad over for Rødovres erhvervsklima, som kan forbedres på en lang række områder. Foto: Arkiv
placeret i bunden Dansk Industri placerer Rødovre på en kedelig 91. plads ud af 96 mulige, når det kommer til at have et godt erhvervsklima. Rødovres borgmester og formand for Erhvervsrådet, Erik Nielsen (A) giver dog ikke meget for de punkter kommunen er vurderet på.

“Skræmmende læsning,” siger Konservatives Kim Drejer Nielsen om en ny undersøgelse fra Dansk Industri, der placerer Rødovres erhvervsklima som noget af det absolut dårligste i landet.
I undersøgelsen er et bredt udsnit af de lokale virksomheder blevet spurgt om, hvordan de vurderer deres kommune på 44 forskellige punkter.
Rødovre har oplevet et solidt fald fra sidste års halvdårlige placering, og indtager nu en 91. plads ud af de 96 kommuner, der deltager i undersøgelsen.
Både hvad angår skattetryk, offentlig service og tilgængelighed af kvalificeret arbejdskraft går det rigtig dårligt for Rødovre.
Alligevel er Rødovres borgmester, Erik Nielsen tilbøjelig til ryste på hovedet af undersøgelsen, som blandt andet bygger på muligheden for at virksomhederne kan udvide.
“Det er altså meget nemmere i Jylland, hvor man har store åbne marker, end i Rødovre, hvor vi allerede har bygget så tæt som muligt. Vi afviser aldrig bare den slags undersøgelser uden først at undersøge om der skulle være noget om snakken, men jeg er meget skeptisk,” siger borgmester Erik Nielsen.

Kommentarer

1 kommentar om “Rødovres erhvervsklima nummer 91 i Danmark”

  1. Ja, der er flere ledige byggegrunde i Jylland. Der kan vi næppe forbedre os. Men hvorfor forholder Erik Nielsen sig ikke til, at Rødovre klarer sig dårligt hele vejen rundt, herunder på skattetryk, offentlig service og tilgængelighed af kvalificeret arbejdskraft? Det bør ikke være et større problem i Rødovre end i Herlev… men det er det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top