Annonce

personale-håndbogen!
Chrummer_wc.jpg
Foto: Sille Olesen
chrumme Det firma jeg arbejder for, er ved at være så stort, at vi skal have en personalehåndbog.

Kirsten, som laver håndbogen, fortalte mig, at når den kom, så kunne jeg godt forberede mig på, at det ville være slut med mobning og sex chikane på vores arbejdsplads. At det faktisk ville være fy- ringsgrund. “WHAT ?? vil det sige at når jeg klasker dig i røven i kopirummet, og siger at din røv er megastor, så vil jeg i teorien kunne fyres TO gange?”
Det kunne hun bekræfte – og jeg i øvrigt ville få et blåt øje med på vejen.
Kvinder har sgu ingen humor. Jeg ville da ALDRIG tage anstød af, hvis en kvindelig kollega tog mig hårdt i skridtet og kaldte mine genitaler for store!
Kirsten har kigget i andre firmaers håndbøger for at finde inspiration. Nogle er mere detaljerede end andre, kunne hun fortælle mig.
Et firma havde f.eks. et meget detaljeret afsnit om toiletbesøg. Der måtte man MAX bruge 2 papirs-servietter per toiletbesøg og man skulle sørge for at toilettet var lige så rent EFTER besøget som før. DET synes jeg var en god ide. Men hvordan finder man ud af om man har brugt 2 eller 3 servietter? Og hvis man havde brugt 4, ville man så blive fyret?
Nej, der mener jeg, at har man lavet reg- ler, så skal man også håndhæve dem. Jeg vil godt være ham der sidder med papirs-servietterne. Så skal alle komme hen til mig INDEN man går på toilettet og få udleveret 2 servietter. Jeg vil også gerne udvide reglerne til at gælde toiletpapir. 2 blade er nok, hvis man lige folder det rigtigt. Jeg kunne afholde kursus for mine, i brug af toiletpapir og aftørring af hænder. Jeg ville så være til stede under HELE toiletbesøget, for at sikre, at man ikke kun brugte ÉN serviet og så solgte den anden til en kollega med meget beskidte hænder. Når vedkommende så var færdig på toilettet, så gennemgik vi lige toilettet sammen og lige fik tjekket kummen for slæbespor eller urin på brættet. Hvilket selvfølgelig skulle være fyringsgrund.
Bare det at en anden kollega må forklare sin fagforening, at han blevet fyret for at have tisset på brættet, kunne da gøre min dag bedre.
Jeg er ikke så god til håndbøger. Det er ligesom brugsanvisningen til et IKEA skab eller et kontoudtog fra banken: Hvad kan der stå der i, som kan have min interesse?
 Jeg foreslog Kirsten, at der bare skulle være én sætning i personalehåndbogen: Spørg Kirsten!

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top