Annonce


Ny letbane kan skabe vækst for milliarder
tunnel-islevtorv_01_051012_.jpg
Rødovre kæmper fortsat for at få en station i byen, når den kommende letbane skal planlægges endeligt. Foto: Brian Poulsen
letbane Fremtidens Ringby rundt om København, der forhåbentlig tæller en letbanestation i Islev, kan skabe masser af vækst.

Borgmestre og nøglepersoner fra Københavns omegnskommuner mødtes i torsdags for at drøfte Ringbyens fremtid. Rødovres borgmester Erik Nielsen (A) har tidligere understreget, at det kræver en station i Islev, hvis letbanen skal have positiv betydning for byen.
Under alle omstændigheder vil den kommende Ringby rundt om København dog være med til at skabe helt ny vækst, mener deltagerne på torsdagens konference.
Den trafikale rygrad vil forbinde 20 udviklingsområder, heriblandt Rødovre Nord, der i alt giver mulighed for at udvikle et areal på over 11 kvadratkilometer.
Det svarer til hele den indre by i København. Og det skaber investeringsmuligheder i milliardklassen.

Bæredygtig vækst
Politikere og embedsmænd fra omegnskommunerne ved Ring 3 og Region Hovedstaden har tidligere i år vedtaget et politisk charter, der støber et fælles fundament for arbejdet mod bæredygtig vækst og øget mobilitet i Ringbyen langs Ring 3 og hovedstadsregionen.
“Charteret er en fælles nøgle til fremtiden. Det er en slags oversættelse af vores fælles byvision Loop City, som viser, hvad vi vil, og hvordan vi kommer i gang med at realisere byvisionen. Mange kommuner arbejder hver især med at sikre en bæredygtig byudvikling lokalt, men hvis vi skal flytte noget på det regionale vækstbarometer, må vi stå sammen,” siger Karin Søjberg Holst, formand for Ringbysamarbejdet og borgmester i Gladsaxe.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top