Annonce


Kort om sport
Skaterlandshold-EM-2012.jpg
Det danske landshold i skaterhockey ved EM 2012. Foto: Privat
Kort om sport Få et overblik over ugens korte nyheder fra sporten i Rødovre samt et kig frem mod kommende arrangementer.

Fodbold. B77 vandt i lørdags 3-1 ude mod Orient GI i serie 2, og holdet frister en tilværelse i midten af tabellen. I den kommende weekend gælder det Brøndbyernes IF på hjemmebane på Valhøj Skole.

Fodbold. BK Rødovre fik i lørdags 2-2 på hjemmebane mod Sundby BK og hænger på i toppen i serie 1. Holdet skal først i aktion igen i næste uge. BK Rødovres damer var ikke i kamp i weekenden i Københavnsserien, men holdet spiller topkamp på lørdag hjemme mod FC Damsø.

Annonce

Fodbold. Orient GI tabte i lørdags på hjemmebane med 1-3 til B77 i serie 2 og er på fjerdepladsen efter 10 kampe i den 12 hold store pulje. I weekenden møder holdet ude Ejby IF 1968.

Skaterhockey. Det danske landshold i skaterhockey vandt i weekenden bronze ved herre-EM, der blev afviklet i Schweiz. I bronzekampen besejrede Danmark de forsvarende Europamestre fra Tyskland med 4-3. Oliver Sommer blev turneringens topscorer og blev også udtaget til All Star-holdet. Landsholdet talte flere spillere fra El Diablo og tidligere Rødovre Mighty Bulls-spillere, blandt andre Michael Sauffaus, Robin Stilling, Mikkel Weber og Martin Sørensen.

Løb. Søndag den 4. november afvikles det årligt tilbagevendende Damhusløb, hvor folk i alle aldre kan være med. Der kan vælges mellem distancer på 2,6 km eller 5,4 km, og der er både en børne- og voksenkategori. ”Folk har taget rigtig godt imod løbet, og det er gået hen og blevet et rigtig godt og hyggeligt løb i det naturskønne område,” siger Christian Ebbe fra Sportsakviteter.dk. Du får taget din egen tid via en chip, og tilmelding kan ske via www.sportsaktiviteter.dk indtil dagen før.

Skiløb. Der er åbent hus søndag den 4. november kl. 11-16 hos Indoor Ski, Golf og Konferencecenter på Egegårdsvej. Der vil være mulighed for gratis skiløb på de indendørs bakker samt hygge og grillede pølser. Arrangementet bliver afholdt i samarbejde med Danmarks største skiklub, Skiklubben Hareskov.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top