Annonce

Kort om sport
DSCN5704.jpg
Malthe Munch bliver hyldet på sejrsskamlen efter sølvmedaljen i weekendens Sjællandsmesterskab-enkeltstart. Foto: Privat
Kort om sport Vi har samlet sportsnyheder i Rødovre fra ugen, der gik. Der er nyt fra cykling, floorball, håndbold og fodbold.

Cykling. I lørdags blev der kørt SM i enkeltstart i Kalundborg, og CK Fix hentede to sølvmedaljer. Det var Gustav Wang (U11) og Malthe Munch (U13), der havde cykel-succes. Malthe Munch overraskede, idet han aldrig havde kørt cykelløb før og først begyndte i klubben for syv uger siden. Om søndagen blev der kørt linieløb. I stiv blæst og over mange hårde bakker fik Kristian K. Eriksen kæmpet sig frem til bronze i U15.

Floorball. Rødovre FCs damer vandt med 3-1 i søndagens udekamp mod Herlev FC. Holdet har maksimumpoint efter sæsonens første fem kampe. I den kommende weekend gælder det Hafnia FC på udebane.

Annonce

Håndbold. Rødovre Håndboldklubs herrer tabte stort i weekendens kamp. Det blev til et klart nederlag på 32-21 på udebane til Amager SK. Holdet skal først i aktion igen i næste uge, når modstanderen bliver HØJ på hjemmebane i Stadionhallen.

Fodbold. B77 tabte i lørdags udekampen mod Hundige BK med 2-1 i serie 2 og har blot to sejre efter otte kampe. I weekenden møder holdet bundproppen fra BGA på hjemmebanen på Valhøj Skole.

Fodbold. BKS tabte lokalopgøret i søndags mod Islev BK med 5-3 i serie 5, og holdet har blot fire point efter seks kampe. I weekenden gælder det Hundige BK på udebane.

Fodbold. BK Rødovre fik 2-2 i weekendens kamp hjemme mod BK Hekla i serie 1 og er efter ni kampe fem point fra topholdet. I weekenden gælder det BK Fix på udebane. BK Rødovres damer vandt 3-0 i lørdags på udebane mod BK Heimdal og er nu på andenpladsen i Københavnsserien. Damerne spiller torsdag ude mod Amager FF og lørdag hjemme mod Tårnby FF.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top