Annonce


Ikke en optimal præstation
michael-christensen_RMB-copenhagen_11_301012_BP.jpg
Mikael Christensen var igen en af Rødovres bedste. Foto: Brian Poulsen
Ishockey Den dobbelte målscorer Jannik Karvinen indrømmer, at Rødovre ikke spillede en optimal kamp mod naboerne fra Copenhagen, selv om tyrene sejrede 4-3 efter overtid.

Copenhagen var klart bedst i første periode, og Rødovre virkede slet ikke som om, at de var sammenspillet.

”Vi spillede ikke rigtig som et hold, men mere lidt for os selv,” lyder den korte version fra Jannik Karvinen, der med to scoringer i begyndelsen af anden periode udlignede til 2-2.

Annonce

”Vi talte indbyrdes på holdet om i pausen, at vi måtte gøre noget ved det. Der var jo ikke andre, der kunne komme og gøre det for os. Vi fik det første powerplaymål, og det hjalp på tingene; vi begyndte at lugte lidt blod,” lyder det videre.

Jannik Karvinen har ikke ligefrem bombet løs i begyndelsen af sæsonen, men han tager situationen helt afslappet.

”Man ryger jo ind i tørkeperioder. Det sker jo for alle, og også for de største spillere. Det gælder bare om at være mentalt klar til, at der kommer sådan nogle perioder,” udtaler han.

To point som hold
Tyrene kan glæde sig over to point i en kamp, der ellers ikke vil blive beskrevet som en mindeværdig én fremover.

”At vi fik to point som hold, var jo suverænt. Selv om vi ikke spillede helt optimalt, og Copenhagen spillede en god kamp, så var det jo godt, at vi fik to point. Vi burde også have haft tre, da vi jo havde chancerne til det. Men vi kan ikke komme uden om, at Copenhagen spillede en god kamp og gjorde sig fortjent til point,” siger Rødovres #3.

Rødovre har spillet den første fjerdedel af kampene i årets grundspil, og det har givet otte sejre og to nederlag.

”Vi har spillet den hockey, vi nu engang mener, vi skal spille. Vi har spillet ud fra det, vi har sat op på tegnebrættet. Det kan ske for et hvert hold, at man går ned i en enkelt kamp. Men så er det godt, at vi får en sejr i den næste, så det ikke begynder at være en stribe,” slutter Jannik Karvinen efter matchen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top