Annonce

Hver fjerde boligejer bruger rabatordning
tilsalg1.jpg
Boligjobordningen bliver afskaffet fra nytår, så man skal være hurtig, hvis man vil nyde godt at de gode fradragsmuligheder. Foto: Presse
bolig 23 procent af danskerne har benyttet sig af den tidligere regerings boligjobordning. Ordningen giver store rabatter på håndværkerregningen og indehaver af Nybolig, Martin Enemærke, er også sikker på, at ordningen hjælper på boligsalget.

Boligjobordningen skulle være med til at sætte gang i de økonomiske hjul, fylde håndværkernes ordrebøger op og skabe vækst i Danmark. Ordninger, der giver store fradrag på håndværkerarbejdet, slutter ved årsskiftet, men en ny undersøgelse som Epinion har foretaget for Nybolig, viser at danskerne gerne så, at ordningen fortsatte til næste år. Ifølge undersøgelsen vil godt halvdelen af boligejerne, svarende til 52 pct., benytte sig af ordningen, hvis den fortsætter i 2013.
Undersøgelsen viser også, at godt hver fjerde boligejer har benyttet sig af boligjobordningen, siden den trådte i kraft tilbage i 2011.

Sælger boliger
Blandt boligejerne har 23 pct. benyttet sig af ordningen og langt den største del af dem, svarende til 63 pct., har ifølge undersøgelsen valgt at investere i boligens ydre rammer. Taget er blevet istandsat, vinduerne er blevet udskiftet og facaden er blevet malet. Og de ydre rammer giver ikke kun et præsentabelt udseende. Det sætter også gang i boligsalget.
“Det er yderst fornuftige investeringer boligejerne har valgt. Vi ser en del boliger, der trænger til lidt mere end en kærlig hånd, hvis boligejerne vil undgå større afslag i prisen, når de skal sælge,” forklarer ejendomsmægler Martin Enemærke fra Nybolig.

Annonce

Ydre og indre
Mange har også valgt at bruge penge på boligens indre. Godt en tredjedel, svarende til 37 pct., har investeret i fornyelse af køkken og bad eller fået udskiftet elinstallationer. På tredjepladsen kommer vinduespudsning som 25 pct. har fået udført, fulgt af almindeligt havearbejde og almindelig rengøring som henholdsvis ni og fem pct. har betalt for.
“Det er ofte boligens ydre rammer, der er problemet. Eksempelvis vil et tag, hvis restlevetid er kort, eller døre og vinduer, der er angrebet af råd, springe i øjnene på mulige købere. Det er reparationer, der ikke egner sig til gør-det-selv-løsninger, men kræver en professionel håndværker, så her er boligjobordningen en god mulighed til at få boligen forbedret, fortæller ejendomsmægler Martin Enemærke.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top