Annonce

Hvem er Årets Ildsjæl
frivilligpris De bruger det meste af deres tid på at gå til hånde for andre personer. Èn dag om året er det dog dem selv, der bliver serviceret.

Det sker, når Rødovre Kommune hylder det frivillige sociale arbejde ved at kåre Årets Ildsjæl.
Prisen skal ses som et ønske om at skærpe opmærksomheden for det frivillige sociale arbejde, der bliver udført i kommunen, og alle kan indstilles.
Kender du en ‘ildsjæl’ indenfor det frivillige sociale område, som du gerne ser vinde prisen på 5000 kroner som ‘Årets Ildsjæl’, så send et begrundet forslag til Rødovre Kommune, Social- og Sundhedsforvaltningen, Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre, senest den 26. oktober. Du kan også sende en E-mail til rk@rk.dk. Husk at skrive ‘SOC – Årets Ildsjæl’ i emnefeltet.
Prisen bliver uddelt den 6. december kl. 18 i Caféen på Ørbygård.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top