Annonce

Hvad tallene (ikke) fortæller
roedovre-kirke_04_161012_BP.jpg
Selvom der dør flest mennesker i Islev Sogn, er det stadigvæk Rødovre Sogn, som begraver flest. Foto: Brian Poulsen
kirke Der dør lige så mange i Islev, som i Grøndalslund og Henriksholm tilsammen. Til gengæld fødes der flest børn i Rødovre Sogn.

Af Simon Møller Olesen

Ofte er det, at vi går rundt med sådan en mavefornemmelse af, hvordan virkeligheden ser ud. Nogle gange bliver vi overrasket over, at den er anderledes. Og af og til kan det være nødvendigt at stoppe op og spørge, om vores virkelighedsforståelse faktisk er den rigtige. I forhold til kirken kan det ofte hjælpe at kikke på tal. For hvad sker der faktisk, og hvad viser tallene? Eller måske snarere, hvad viser de ikke.
Tabellen viser, hvad der er sket de første ni måneder af 2012 i henhold til fødsler, dåb, dødsfald og kirkelig handling i den forbindelse, og hvad indbygger- og medlemstal var pr. 1/1-2012.

Annonce

Nye tendenser
Den 1. januar 2012 var medlemsprocenten i Danmark på 80,4. Alle sognene er således under landsgennemsnittet, med en tendens til at Rødovre og Hendriksholm er lavere end Grøndalslund og Islev.
Antallet af døbte er da også højere i Grøndalslund og Islev. Der er dog ikke en direkte sammenhæng mellem fødte og døbte, sådan at dåbsprocenten i Hendriksholm eksempelvis skulle være 50%. For børn født i eksempelvis november og december bliver ofte først døbt i det nye år. Ikke desto mindre er dåbstallet, målt i forhold til fødselstallet, et klart udtryk for, at medlemsprocenten også er faldende. Hele sidste år blev der født 386 børn og 244 blev døbt.
I Rødovre er der to kirkegårde: En ved Rødovre kirke og en ved Grøndalslund kirke. Derfor viser tabellen også, at der er flere begravede end døde i de to sogne. Fordi folk fra andre sogne kommer og får foretaget en kirkelig handling der. Af samme grund er både Islevs og Hendriksholms begravelsestal lavere end Rødovre og Grøndalslund.
Det, der er mest markant i tabellen, er det relativt høje antal udmeldelser af folkekirken. Relativt, fordi 113 er langt under 1%. Men markant fordi der sidste år “kun” var 70 udmeldelser. Det er altså en klar stigning. Bag en udmeldelse er der et klart og bevidst fravalg af folkekirken, men ikke nødvendigvis kirken som sådan. Hvad den præcise grund er, afslører tallene af gode grunde ikke. Har det været debatten om vielse af homoseksuelle, et ønske om at spare kirkeskat eller…? Under alle omstændigheder så maner et faldende dåbstal og et stigende antal udmeldelser til besindighed. Det udfordrer til at overveje, hvordan vi bedst er kirke. Hvad skal der til, for at flere forældre lader deres børn døbe? Hvordan undgår vi, at flere melder sig ud? Hvad gør vi som kirke galt – og hvad kan vi gøre bedre?
Om ikke så længe begynder de nye menighedsråd deres arbejde. Hvis du har nogle forslag eller ønsker, så kontakt dit lokale menighedsråd eller præsten og giv din mening til kende.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top