Annonce


Herrerne tromler videre
RFC_herrer-danske-mester1.jpg
Foto: Arkiv
Floorball Rødovre FCs herrer fortsatte sejrsrækken i denne uge. Det blev til sejr i både pokalturneringen og ligaen, og begge gange var modstanderen Copenhagen.

3. runde i pokalturneringen
Copenhagen SFC-Rødovre FC 1-2 (0-0, 1-1, 0-1)
38:33 1-1 Martin Erichsen (Bjerregaard)
52:38 1-2 Lasse Clausen (Gotfredsen)

Unihoc Floorball Ligaen
Copenhagen SFC-Rødovre FC 3-7 (0-2, 1-4, 2-1)
04:48 0-1 Michael Mathiasen (Andersen)
18:20 0-2 Mikkel Gotfredsen (Bjerregaard)
24:21 0-3 Michael Mathiasen
27:18 1-4 Martin Erichsen (Andersen)
30:14 1-5 Martin Erichsen (Andersen)
36:14 1-6 Christoffer Erichsen (Andersen)
59:52 3-7 Michael Mathiasen (Andersen)

Annonce

Rødovre FC er totalt uovervindelige – i hvert bedømt ud fra de første kampe i sæsonens pokalturnering og Unihoc Floorball Ligaen.

I denne uge gik det ud over Copenhagen SFC, der hører hjemme i Gl. Valbyhallen. I tirsdags vandt Rødovre 1-2.

”Det var en utrolig god kamp, der blev spillet i super højt tempo. Det gjaldt begge hold. Vi stod rigtig godt forsvarsmæssigt, så de kom ikke frem til meget. Vi spillede os selv frem til nogle store chancer, som deres målmand klarede rigtig flot. Jeg synes, vi var bedst over hele kampen,” siger klubbens formand, Thomas Laugård.

De forsvarende pokalmestre er dermed videre til 4. runde i pokalturneringen, hvor modstanderen bliver PI-København.

I lørdags gjaldt det samme modstander i samme hal, og der kom lidt mere fut under scoringerne. Rødovre vandt væsentlig større – denne gang med 7-3, og topper suverænt den bedste danske liga.

Bulletinerne går på, at Rødovre var et niveau bedre end Copenhagen, der ellers havde spillet lige op med de danske mestre i tirsdagens pokalopgør. Rødovres svenske profil, Oscar Eklund, spillede endda ikke med i lørdagens ligaopgør.

Begge kampe i denne uge blev i øvrigt afviklet uden én eneste udvisning til nogen af holdene. Det er desuden værd at notere sig, at anfører Jacob Andersen fik fem assister i lørdags, mens den spillende Rødovre-cheftræner, Martin Erichsen, scorede i begge kampe.

I næste weekend spiller Rødovre FC på udebane mod Hafnia FC. Det er på søndag kl. 12 i Sundbyhallerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top