Annonce

Har du også glemt overskriften
demens-dag_03_011012_BP.jpg
Den 23. oktober inviterer Trine, Marianne og Nina igen til demensdag. Foto: Arkiv
demens 630 personer i Rødovre lider i dag af demens, men sygdommen går også hårdt ud over venner og familie, der må kæmpe for en værdig hverdag. Den 23. oktober samles de alle på Ørbygård.

For tredje år i træk inviterer Rødovre Frivilligcenter, Rødovre Kommune og Samvirkende Menighedsplejer til demensdag. Her kan pårørende høre om alt fra juridiske problemer, den nyeste udvikling og de sværeste valg, når foredragsholdere og forenin-ger deler ud af deres erfaringer med demens.
Og der er brug for den megen viden. 630 borgere i Rødovre lider lige nu af demens. Mere end halvdelen af dem har Alzheimers, og det efterlader mange familier i en meget svær situation, hvor der er behov for en livline til forståelse og accept.
“Og det er præcis den livline vi prøver at give med pårørendegrupper i det daglige, og denne her demensdag en gang om året,” siger frivilligkoordinator, Trine Zangenberg.

Føler sig forladt
Demenskoordintor i Rødovre Kommune, Marianne Kjer mener, at dagen kan gøre en kæmpe forskel for de pårørende.
“Sidste år havde vi fokus på, hvad man kunne gøre i kommunikationen med den demente, hvilke kampe man skulle lade være med at tage osv. I år handler det om at give slip. Demens er en sygdom der udvikler sig, så man skal tage stilling til hvilken slags hjælp man kan få fra det offentlige. Og det er utrolig store beslutninger at tage. I værste fald føles det, at ens livspartner rammes af demens, som om man bliver forladt. Det er bare endnu værre fordi personen rent fysisk stadigvæk er der, og kræver en masse pleje,” siger Marianne og understreger:
“Det er ikke 14 dage vi snakker om. Det er mange år, og det er døgnet rundt. Og det er ældre mennesker, som måske ikke har mange ressourcer i forvejen. Derfor er det en god idé at komme og høre om alle de tilbud vi har i kommunen, både frivillige og offentlige.”

Annonce

Sociale netværk
Nina Baun fra Samvirkende Menighedsplejer, der også arrangerer fællesspisning for pårørende synes, at pårørende, der er i tvivl om, at de kan få noget ud af dagen skal huske på, at man langsomt mister sit sociale netværk, når man ikke længere kan lave de samme ting som tidligere af hensyn til den demente.
“Den sygdomsramte kan meget mindre, og oplever ofte at blive talt over hovedet på. Man mister sin elskede og får en arbejdsbyrde, der kun bliver større og større, så selvom man kan klare det nu og her, skal man passe på, at man i sidste ende ikke ender som den, der får det værst selv,” understreger hun.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top