Annonce


Halvdelen af Rødovre tørlagt
WEB_Vand.jpg
VANDVID Det lyder vandvittigt, men den er god nok. Der kommer ikke vand ud af hanen i store dele af Rødovre, der siden morgenstunden har været fuldstændig tørlagt.

Det blev en tør fornemmelse for de campinggæster, der stod under bruseren på Absalon Camping torsdag morgen. Hele Korsdalsvej og store dele af Rødovre Parkvej var tidligt torsdag formiddag, nemlig fuldstændig tørlagt for selv den mindste dråbe vand.
”Når vi tændte for hanerne, kom der kun luft og en smule rustdråber ud,” forklarede en beboer på Korsdalsvej.
Det fik hurtigt Københavns Vand og Energi til at lede efter årsagen til den manglende vand, og her måtte man bruge masser af knofedt, da teknikerne med en håndpumpe forsøgte at pumpe luft ud af brandhanerne i området.
”Vi kan bekræfte, at der ikke er noget vand i området, og for at være ærlig, så ved vi ikke hvorfor,” sagde en kilde i Københavns Energi torsdag formiddag.
Han bekræftede, hvad beboerne i området selv kunne se ved brandhanerne.
”Vi arbejder ud fra en teori om, at der er kommet luft ind i anlægget, så der måske er nogle luftbobler som spærrer i rørene, så vandet ligesom hænger fast,” sagde teknikeren, der dog aldrig selv havde oplevet, at et sådan problem skulle kunne tørlægge et helt boligområde.

Bliver værre
I skrivende stund er det ikke lykkedes for teknikerne at rette fejlen, og meldinger fra områder så langt væk som i Islev er, at der nu også her kun kommer rustent vand ud af hanerne.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top