Annonce


Gå tur i affaldet
Vesterforbrandigen_Skal_kre.jpg
På Åben Besøgsdag i Vestforbrænding kan du se, hvordan dit gamle affald bliver til ny energi. Foto: Arkiv
skrald Det kræver ikke meget energi at gå ud med skraldet. Til gengæld er der meget energi gemt i det. Hvordan det hænger sammen kan du opleve, når Vestforbrænding holder Åben Besøgsdag.

“Hvad sker der egentlig med affaldet, når skraldemanden har hentet det? Det svarer Vestforbrænding på, når de den 28. og 30. oktober holder Åben Besøgsdag.
På Åben Besøgsdag kan man se, hvordan affald bliver til strøm og fjernvarme, og man kan komme tæt på de 30 meter høje flammer i ovnen og den 150 meter høje skorsten. Undervejs byder Vestforbrænding på lidt forfriskninger.
“Vi har årligt ca. 8000 besøgende på anlægget i Glostrup, så vi er vant til at have mange gæster,” siger Freya Grossmann fra Vestforbrænding.
“Vi møder ofte holdningen, at det ikke kan betale sig at sortere affaldet, men vi vil gerne vise folk, at vi kun brænder det, der kommer i skraldespanden. Til gengæld har vi heller ingen ansatte eller maskiner til at eftersortere affaldet – og det overrasker mange af vores gæster,” tilføjer hun.

Mere genbrug – mindre forbrænding
Man kan også bruge dagen til at besøge ‘skraldetanterne’ og se, hvordan Vestforbrænding gør meget for at øge mængderne til genbrug, Skraldetanterne, der kommer ud til alle villaejere i løbet af april 2013. Disse beholdere gør det lettere for borgerne at sortere papir, metal, glas, plastik og bioaffald fra dagrenovationen.
“Vi forventer, at affaldet fra disse typer beholdere vil blive kørt til omlastning på Vestforbrænding inden for den nærmeste fremtid, men vi vil godt allerede nu understrege, at affaldet ikke ender i siloen til forbrænding,” fortæller Freya Grossmann, og fortsætter:
“Selvom vi bl.a. driver et forbrændingsanlæg, så er det hverken god økonomi eller godt miljø, at brænde fx glas, papir, plast eller metal af. Så det sender vi naturligvis til genbrug”.

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top