Annonce

Frem var vildest
avarta-HIK_03_300912_BP.jpg
Foto: Arkiv
Fodbold Frem ville det mest i hjemmekampen mod Avarta, der tabte med smalle 2-1. ”Frem var mere vilde for at vinde,” siger Avartas cheftræner, Christian Grønbæk, om kampen i 2. division øst.

Frem-Avarta 2-1 (1-1)
0-1 Mohammed Ali (20’)
1-1 Andreas Lava Olsen (41’)
2-1 Jeppe Østenkær (64’)
Tilskuere: 704

Avarta måtte gå pointløs fra grønsværen i Valby, da oprykkerholdet fra Frem slog til og vandt med 2-1 i lørdagens opgør.

Annonce

”Vi startede kampen fint med mange chancer og kom på 1-0. Men så lavede vi en fejl i forsvaret, og de scorede til 1-1 lige inden pausen. I anden halvleg kæmpede de sig til en chance efter et hjørnespark og scorede til 2-1,” siger cheftræner i Avarta, Christian Grønbæk.

”Det var en kamp, der bølgede frem og tilbage. Vi sad selvfølgelig og ærgrede os over mange brændte chancer i de første 30 minutter af kampen. Vi kunne have fået noget at stå imod med, hvis vi havde scoret på en eller flere af chancerne.”

En lige kamp
Som det bliver antydet, viste hjemmeholdet mere vildskab efter at vinde kampen, men Avarta-træneren er trods alt tilfreds med selve spillet.

”Det var en lige kamp, og det, der gjorde udslaget, var, at Frem kæmpede lidt mere. De var mere vilde for at vinde. Men jeg var godt tilfreds med spillet; der var mange gode takter. Vi var med i kampen og spillede os til chancer, og så spillede vi vores koncept,” forklarer Christian Grønbæk og ærgrer sig over den spildte chance for point.

”Det var ærgerligt, vi ikke fik noget ud af det, men hvis vi kan fortsætte sådan i alle kampe, er vi meget godt tilfreds, samtidig med at vi skal udnytte chancerne. Hvis vi havde kæmpet en tak ekstra mod Frem, havde vi også fået point med hjem.”

Med nederlaget er Avarta dumpet ned på en placering to pladser over nedrykningsstregen, mens Frem rykkede op på femtepladsen i 2. division øst.

Avarta spiller på hjemmebane på søndag, når LFA kommer på besøg. Der er kampstart kl. 13 i Espelunden.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top