Annonce


Frækt tricktyveri udviklede sig voldeligt
politi-1_130309_BP.jpg
Et tricktyveri mod en 86-årig mand endte i sidste uge voldeligt. Foto: Arkiv
politi Et tricktyveri mod en 86-årig mand endte i sidste uge voldeligt. To kvinder stjal den ældre mands guldarmbånd, og da han strittede imod, blev han kylet i asfalten. Politiet efterlyser vidner.

En 86-årig mand fra Rødovre blev onsdag i sidste uge udsat for et tricktyveri ved højlys dag ved krydset Korsdalsvej og Borgmester G. Jensens Vej.
Manden blev passet op af to kvinder, der spurgte om vej til et nærliggende apotek. Kvinderne forsøgte at stjæle mandens guldarmbåndsur, men da kvindernes fingerfærdigheder åbenbart ikke var nok til at snyde manden, tog de en mere voldelig metode i brug.
Det 86-årige offer fik flået armbåndet af, inden han blev skubbet i jorden.
“Der er tale om et tricktyveri der udvikler sig i en voldelig retning. Vi har jævnligt tricktyverier af denne slags, og der er ingen tvivl om, at der er tale om organiseret kriminalitet,” forklarer vicepolitikommissær Henrik Hougaard fra lokalpolitiet i Hvidovre.

Efterlyser vidner
De to kvinder flygtede mod syd ad Korsdalsvej i en sort personbil med en mandlig fører.
De beskrives som: 
A: Kvinde, 20-25 år, østeuropæisk af udseende, talte dansk.
B: Kvinde, ca. 40 år, østeuropæisk af udseende. Sad på højre bagsæde i flugt bilen. På førersædet sad en mand. Afhørte beskrev manden som:
C: Mand, 25-30 år, østeuropæisk af udseende. Fører af bilen.
Bilen beskrives som: En ældre sort 4-dørs personbil med hækspoiler.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til vicepolitikommissær Jens Per Yndgaard på telefon 72 58 76 99, Lokalpolitiet i Hvidovre, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top