Annonce

Fængslet for trafikvold
politi-motorcykel_190911_BP.jpg
En 31-årig mand fra Rødovre brækkede armen, da en 43-årig mand gik amok med et koben. Sagen blev efterforsket af Voldssektionen i Hvidovre og torsdag den 18. oktober 2012, blev manden anholdt i en lejlighed i København. Foto: Arkiv
Brækkede armen En 43-årig mand er blevet varetægtsfængslet i to uger for grov umotiveret trafikvold ved Hendriksholm Skole. Offeret fik brækket armen med et koben.

Trafikvrede eller ‘road rage’ som det hedder på engelsk er et velkendt fænomen på de danske veje. Nogle bander og svovler bag rettet af deres medtrafikanter, mens andre hamrer hornet i bund og stritter med langfingeren.  
Søndag den 14. oktober gik det imidlertid helt galt for en 43-årig mand. På Fritz Møller Vej ved Hendriksholm Skole kørte han ud foran en 31-årig bilist. Det fik den 31-årige til at bruge hornet, men det skulle han aldrig have gjort. Kort tid efter standsede begge køretøjer op, og efter en kort samtale mellem parterne, hentede gerningsmanden et koben fra sit bagagerum og slog ud efter forurettede. Forurettede afværgede med sin arm og den brækkede.

Anholdt fire dage efter
Gerningsmanden stak efterfølgende af, men det 31-årige offer noterede nummerpladen, og politiet kunne fire dage senere anholde manden i en     lejlighed i København.
Lokalpolitiet i Hvidovre understreger, at der er tale om grov umotiveret trafikvold, og manden blev sigtet for kvalificeret vold. Fredag den 19. oktober blev han varetægtsfængslet i to uger.
“Vi har set med stor alvor på sagen. Det er den slags sagen vi skal have opklaret, for vi kan ikke have at den type vold går ustraffet hen,” siger vicepolitikommissær Henrik Hougaard fra lokalpolitiet i Hvidovre.

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top