Annonce

Er du også et skidt menneske?
Chrummer_plingpling.jpg
Foto: Sille Olesen
chrumme Jeg føler mig nogle gange som et skidt menneske, når jeg går rundt på Strøget.

Men jeg magter altså ikke alle de der unge mennesker med clipboards og uldhuer som vil have mig til at blive medlem af Amnesty International, Greenpeace, Røde Kors og alt muligt andet lort.
Når man siger høfligt nej tak, får man et bebrejdende blik. Jeg er ikke ligeglad med verdens nød og elendighed. Jeg tror bare ikke at mit medlemskab af Greenpeace redder så meget som en vingeskudt andrik i jagtsæsonen.
 Før gik man rundt på Støget og kiggede ned, for at undgå at provokere en indvandrerbande ved at begå den dødssynd og voldsomt provokerende handling det er, at se dem i øjnene. Nu kigger jeg ned for at undgå, at blive stoppet og blæst ørerne fulde om politiske fanger i Nicaragua og en død hval i Indokina. Jeg magter det bare ikke.
Hvis man så lige undslipper disse revolutionære fanatikere, så render man sgu ind i en smart sælger som vil sælge dig Nordjysk el eller mobil-abonnementer.
Men da man så (lige efter at have mødt en lallende flok Hare Krishna tosser) render ind i en flok panfløjte spillende wanna-be indianere, som prøver at sælge deres lorte-musik – så mister jeg altså lysten og tager hjem igen til Rødovre.
Man hopper så i toget og bliver nærmest overfaldet af hjemløse som vil sælge ”Hus Forbi”. Men jeg gider ikke give 20.- kroner for at få et blad som handler om Hjemløse.  Eller en 5’er til en kop kaffe. Eller en smøg. Jeg kunne forstå hvis det solgte en blad der handlede om vold, sex og hor – nåh, nej hvem skulle så købe Ekstra Bladet.
Jeg forstår nok bare ikke de hjemløse. Hvorfor gider de, at bo i en papkasse foran hovedbanegården – så er der sikkert en blødsøden tosse som vil sige: ”Christian, de har IKKE noget valg” – æhhh, jov de har. Se på Dovne Robert og Fattige Karina…De klarer sig fint. Har tag over hovedet og ville aldrig drømme om, at sælge ”Hus forbi” for en 20’er.
Den gang jeg var barn, gik de hjemløse rundt i           uniformsjakker med medaljer, barnevogne og en rævhale i politikasketten. De vandrede rundt i hele Danmark fra kræmmermarked til Kræmmermarked. De tjente penge ved at slibe knive. Men i dag er selv de hjemløse blevet dovne. De vil sgu hellere sælge blade end at slibe knive. Og sjovt nok er det svært at købe ”Hus Forbi” i Vorupbør, for selv de hjemløse gider sgu ikke, at tage til udkants-Danmark.
Synes sgu at en Strøgtur har udviklet sig til et freak-show af tiggere.
Der er kun ÉN tigger, som jeg troligt giver en 20’er hver gang jeg ser ham. Han er det som jeg kalder en tosse og andre kalder for en retarderet. Han sidder på en trappesten og banker fuldstændigt uhæmmet – og fuldstændig tonedøvt – løs på sin børnexylofon. Foran sig har han en altid gabende tom dåse. Han spiller ad helvede til og får ikke en skid for ulejligheden – bortset fra hæmorider at sidde på den kolde stentrappe. Og det vil han så i øvrigt skide på. Han registrerer aldrig når jeg giver ham 20’eren. Han har sgu ikke tid. Han spiller xylofon.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top