Engskrænten fylder 60 år
engskraenten_130709_BP.jpg
Rødovres allerførste plejehjem fylder 60 år Foto: Arkiv
fødselsdag Rødovres ældste plejehjem fylder 60 år. Rødovre Kommune erhvervede sig den 7260 kvadratmeter store grund for beskedne 12.500 kr. i 1936. Materialeman- gel efter 2. Verdenskrig betød imidlertid, at der først flyttede beboere ind i 1952.

Rødovre Kommune købte den store grund ved Damhusengen i 1936 med henblik på opførelse af et plejehjem. Antallet af borgere var vokset anseeligt siden århundredskiftet, og behovet for et plejehjem blev i løbet af 30’erne mere og mere aktuelt.    
Den store arbejdsløshed og mangel på materialer efter 2. Verdenskrig betød, at planerne om et plejehjem blev udskudt. Først i 1950 blev der givet tilladelse til den første grundudgravning. Grundstenen blev sat året efter, og i 1952 kunne de første beboere flytte ind på Engskrænten.

Skrånende grund
Engskrænten fik sit navn på grund af beliggenheden på den stærkt skrånende grund ned til Damhusen- gen. Da Engskrænten var blevet opført, lavede sognerådet et reglement for Rødovre Kommunens alderdomshjem, som efterfølgende blev godkendt af Arbejds- og Socialministeriet. Et af punkterne lød sådan; “beboerne skal i enhver henseende rette sig efter den for hjemmet gældende husorden og efterkomme de pålæg, der gives dem af forstanderinden. De skal i deres indbyrdes omgang vise sømmelighed og fredsommelighed, ligesom det er forstanderinden og personalets pligt at behandle beboerne med venlighed og omhu.”
Det er nu alt sammen 60 år siden.  Torsdag den 1. november inviteres beboere, pårørende, frivillige og venner af huset til fødselsdagsreception på plejehjemmet. Fødselsdagsfesten starter kl. 13.30.

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top